sæd
sex

Det vidste du ikke om sæd

Af Redaktionen 12. august 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du nysgerrig på, hvad det egentlig er, der kommer ud, når en dreng får udløsning? Så skal du læse de her ting om sæd.

Du er sikkert godt klar over, at sæd er noget, som drenge producerer i deres testikler, men der er rigtig mange andre ting, som også er gode at vide om sæd – for eksempel, hvornår det kan gøre dig gravid, og hvornår det ikke kan.

Sæd er den væske, som der kommer ud af en drengs penis, når han får orgasme. Nogle kalder den for sperm i stedet for sæd. Væsken kan være klar og gennemsigtig, hvid og mælke-agtig eller gullig, og alle tre ting er helt normalt. Udover sædceller består væsken af ting som fedt, kalk, hvide blodlegemer og andre ting.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Myter om graviditet og sæd

Hver dag producerer en dreng mellem 100 og 200 millioner sædceller, og når han har sædafgang, kommer der mellem 2 og 5 milliliter ud, som indeholder mellem 65 og 450 millioner sædceller! Det er altså ret mange sædceller, som allesammen har den evne, at de kan gøre en pige gravid, hvis de finder vej til et æg, som de kan befrugte. Derfor er det vigtigt at beskytte sig med kondom, når man har sex, så man ikke bliver gravid.

Læs også: Når drenge kommer i puberteten

Men man skal også huske, at det, der hedder præsperm, også indeholder sædceller. Derfor skal kondomet være på fra start til slut. For selv om en dreng ikke får orgasme, mens han er inde i en piges skede, kan man altså godt blive gravid, da præspermen siver ud af drengens tissemand, allerede inden han kommer.

Du kan læse mange flere facts om sæd i det her galleri:

Detvidsteduikkeomsæd

Du kan ikke blive gravid af at sluge sæd, fordi sædcellerne ender i din mavesæk og ikke i din livmoder.
Selvom en fyr får udløsning i en swimmingpool eller et boblebad, hvor du er, kan du ikke blive gravid.
Sæd kan overleve indeni kvindens krop i to til fem dage afhængigt af kvindens menstruationscyklus.
Sæd kan have flere forskellige nuancer. Det er normalt, at sæd både kan være gennemsigtigt, hvidt og gulligt.
Faktisk er det kun en ud af fem sædceller, der svømmer op ad i pigen, når en fyr har fået udløsning.
De fleste drenge får faktisk deres første sædafgang i søvne og opdager det først, når de vågner næste morgen.
Det er to muskler, der bestemmer, om sæden sprøjter ud, eller om den siver ud.
Faktisk har en helt almindelig, sund fyr mellem 80 og 300 millioner sædceller i en enkelt sædafgang.
Sæd smager af det, som fyren har spist og drukket. Derfor kan sæd smage forskelligt fra fyr til fyr og dag til dag.
Allerede inden en fyr får udløsning, drypper der sæd ud af penis, og en dråbe kan indeholde op til 10 millioner sædceller.

Læs mere om

MestLæste