Det er selvfølgelig nice, når ens kæreste er tæt på, og man kan se hinanden hver dag, men måske har du ikke lige den mulighed. Hvis din kærestes forældre er flyttet til en anden by eller måske endda et andet land, eller du har mødt din kæreste på en ferie, så må I finde ud af andre måder at holde kontakten på. Vi giver dig her seks gode råd til, hvordan du får dit langdistanceforhold til at køre på den bedste måde:

Tag en beslutning

Først og fremmest skal I begge to være 100 procent indstillede på at ville kæmpe for jeres forhold, også selv om I er væk fra hinanden. Hvis en af jer ikke helt tror på det og derfor glemmer at skrive tilbage, så kan det virkelig gøre ondt på den anden person.

Inddrag hinanden i jeres hverdag

Der findes jo megamange smarte apps, som kan gøre det nemt for jer at holde kontakten og følge med i hinandens hverdag. Blandt andet kan I bruge Skype eller Whatsapp, som har en gratis sms-service eller prøv også appen Couple, hvor I kan sende kys og "jeg tænker på dig"-nonfikationer. Sørg også for at sende en masse personlige Snapchats til hinanden, så I viser, at I tænker på hinanden hver dag.

Læs også: Snapchat med dit crush 

Lav Skype-dates

Det er en god idé at have nogle faste Skype-tidspunkter, så der ikke går for lang tid, hvor I ikke snakker sammen. Men ligesom med alle andre forhold er det vigtigt, at man kan give hinanden plads – så vær også klar på nogle gange at ændre aftalerne, hvis din kæreste pludselig bliver inviteret til noget nice!

Overrask hinanden

Man må aldrig glemme at overraske sin kæreste! Et håndskrevet brev eller en lille kasse med søde ting er fantastisk at få fra en, man savner.

Planlæg jeres næste møde

Forholdet vil fungere bedst, hvis I hele tiden kan se frem til den næste gang, I skal ses – også selv om der er lang tid til. Så sørg for at planlægge jeres tid godt, så I kan glæde jer til gensynet!

Fokuser på det positive

I stedet for hele tiden at gå og være mutte over, at I savner hinanden, så prøv at fokusere på de gode ting: I har mere tid til jeres venner, og I har virkelig kvalitetstid, når I så endelig ser hinanden.

Læs også: Apps til skolen 

Husk at leve dit liv

Du må også huske på, at du altså stadig skal leve dit liv, selv om din kæreste ikke er der. Det er ikke et liv bare at sidde derhjemme og vente på at blive ringet op på Skype! Husk at være i nuet sammen med dine veninder, for gør du ikke det, så vil du ikke være glad – og det kan skade jeres forhold.

Her er seks ting, som du ikke behøver at fortælle din kæreste!

6 ting, du ikke behøver at fortælle din kæreste