Verdens sejeste kage: Jeg er for sej til at mobbe
Fra i dag kan du købe en kage i Lagkagehuset, der signalerer, at du er imod mobning. Lagkagehuset er nemlig gået med i en kampagne mod mobning, og i den forbindelse har de lavet verdens sejeste kage - nemlig en kage med skriften "Jeg er for sej til at mobbe".
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Er du med til at mobbe?
Synes du, der foregår meget mobning i din klasse, så er det perfekt at købe kagen til din klasse, så I samtidig kan få taget snakken om mobning i klassen. Kagen er selvfølgelig kun til dem, der lover, at de aldrig mere vil mobbe!
Læs også: Gode råd til at tackle mobning.
Anti-mobbe-kagen bliver solgt i Lagkagehuset overalt i landet fra i dag og til på søndag, og når du køber kagen, så er du samtidig med til at donere 5 kroner til Red Barnets lejr for udsatte børn.
Her på Vi Unge hader vi mobning, og vi vil gerne være med til at stoppe det - og så eeelsker vi kage! Kan I gætte, hvem der snart skal have en "Jeg er for sej til at mobbe"-kage? :-)
Læs også: Er du tilskuer til mobning?
Hvad gør DU for at stoppe mobning?