Mit liv

Sjove ting du kan lave i vinterferien

Af Stine Bødker Nielsen 11. februar 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Går du og keder dig i vinterferien? Det er der ingen grund til! Se her, hvad du kan give dig til.

Hold store bagedag

I ferien har du god tid til at lave ekstra lækker mad til dig selv og familien. Måske du kan bage nogle lækre fastelavnsboller eller lave en sund aftensmad til familien? Få masser af inspiration til toplækre retter her.

Seriemaraton

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Frem med dvd'erne! Invitér veninderne over og hold en hyggelig seriemaraton, hvor I ser jeres yndlingsserie. Pyt med, at du har set den mange gange før - det er helt okay at kunne alle replikkerne til sit yndlingsafsnit af "Gossip Girl"!

Få gang i kreative projekter

Nu har du endelig tid til at kaste dig ud i et sejt, kreativt projekt - for eksempel noget DIY-tøj, et maleri eller en fed collage. Prøv for eksempel at lave din egen denimvest.

Hold en venindedag

Ring til din BFF og arrangér en venindedag for bare jer to. I kan for eksempel lave en hjemme-spa og lægge ansigtsmasker, lave manicure, prøve seje frisurer af på hinanden, holde tøj-bytte-dag og hygge totalt igennem.

Tag ud at shoppe

Hvis du ikke har så meget tid til at kigge i butikker i hverdagen, er vinterferien perfekt til at få opdateret garderoben lidt. Tip! Hvis du vil undgå kulden, kan det være totalt hyggeligt at bruge en hel dag i dit lokale storcenter sammen med veninderne. Her kan du måske også deltage i vores store Covergirl-konkurrence - se her, om vi er i et storcenter nær dig.

Drømmer du om at skrive?

I København er der skriveværksted for unge mellem 12 og 18 år på Blågårdens Bibliotek. Her kan du lære at skrive noveller og få tips og tricks af rigtige forfattere. Læs mere om arrangementet her.

Få varmen

Glem alt om kedelig, dansk vinter og tag i Randers Regnskov. Her er der varmt og skøn tropestemning, så du kan drømme dig langt væk til en fjern jungle.Læs mere om Randers Regnskov her.

Se film

Der er altid vildt mange film, som får premiere i vinterferien, så tjek om der ikke går en fed film i biografen, som er lige noget for dig. Lige nu går zombie-kærlighedsfilmen "Warm Bodies" for eksempel. Måske du kan lokke ham den søde med ind at se den?

Læs også: Film vi glæder os til i 2013

MestLæste