8 tips til at gøre dit værelse mere zen ...

1. Jordfarver holder!

Det kan godt være, du er vild med pink, turkis og gul, men hvis dit værelse skal være så ”zen” som muligt, er det jordfarver eller i det mindste et minimum af farver, du skal satse på.

2. Uld, træ og marmor …

Uld, bomuld, træ og marmor er eksempler på naturlige materialer, der giver dit værelse en meget mere rolig udstråling end materialer som plastik, akryl og andre syntetiske sager.

Læs også: Få et værelse, der er hyggeligere (og mere zen) 

3. Et blødt og lyst gulv

Dit gulv er vigtigt, hvis dit værelse skal give dig ro i hovedet. Sats på et gulv i en lys tone, der ikke tager for meget opmærksomhed, og vælg gerne bløde tæpper i naturlige materialer som hygge-spredere.

4. Drop spotten fra loftet

Det er oplagt at placere en stærk lampe i midten af dit loft, men det er SÅ meget rarere at hænge ud på et værelse, der har mange mindre lyskilder, som giver lys på hver sin måde. Husk levende lys!

5. Hej, minimalist!

I stedet for at plastre din væg til med billeder, plakater og søde postkort, så nøjes med at hænge de ting op, der virkelig betyder noget for dig. Du kan jo altid skifte dem ud en gang imellem!

Læs også: Hvad siger dit værelse om dig?

6. Væk med elektronikken

Hvis der er noget, der kan stresse dig, er det elektroniske ting – derfor skal du hænge dit fjernsyn et sted, hvor det ikke tager for meget fokus. Og du kan da også lige pakke dine opladere ned i en kasse.

7. Grønt er godt!

Planter virker beroligende og er samtidig gode for luften i dit rum. Drop planter, der kræver for meget pasning, og som dufter meget kraftigt.

8. Ryd op

Det giver ret meget mening, at rod ikke skaber en rolig stemning. Sørg for at have et opbevaringssted til alle dine ting – og måske også en pæn rodekasse eller to, du nemt kan smide ting ned i.

Psst … Få meget mere inspiration til dit værelse i Teenlife Værelse, der er på gaden nu.