Mit liv

Når dine forældre finder en ny

Af Line Sølvhøj Jensen 19. januar 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det er ikke sjovt, hvis dine forældre skal skilles, og det bliver ikke lettere, når din far eller mor finder en ny kæreste. Her får du råd til, hvordan du kommer igennem den svære tid.

Det kan gøre rigtig ondt at få at vide, at dine forældre skal skilles. Men det kan faktisk føles endnu værre, når din mor eller far fortæller dig, at de har fået en ny kæreste. Det kan være fordi, det for alvor går op for dig, at de ikke finder sammen igen. Den nye mand eller dame er kommet imellem dine forældre, og din drøm om, at de fandt sammen igen er med et gået i stykker.

Læs også: Sådan undgår du irriterende forældre 

Den onde stedmor
I de mange eventyr kan du læse om "den onde stedmor", der behandler pigen dårligt, og derfor har du måske en idé om, at din fars nye kone er dum og ondskabsfuld allerede inden, du overhovedet har mødt hende.

For mange piger kan det være svært at acceptere, at faren får en ny kæreste. Før var det jo din mor eller dig, der var pigen i hans liv, men nu kommer der en ny pige, der optager hans opmærksomhed, og det kan være rigtig svært - både for dig, din far og din stedmor.

Sådan kan I få et godt forhold
Prøv at se det fra din stedmors side. Hun er helt sikkert bange for ikke at være god nok og blive betragtet som en ond stedmor. Det er helt sikkert ikke nemt for hende, for hun skal jo både få et forhold til at køre sammen med din far, men samtidig skal hun gøre plads til dig - og så alligevel ikke bestemme over dig eller overtage din mors rolle.

Læs også: Derfor skal du huske at elske dine forældre 

Hvis det ikke skal ende med, at dig og din stedmor får et rigtig dårligt forhold eller kommer til at hade hinanden, så er det vigtigt, at I får snakket om tingene og kommer ordentligt ind på livet af hinanden. I kan for eksempel:

• Være alene engang imellem eller lave noget sammen, for eksempel tage på café, i biffen eller ud at shoppe. Det er en god måde at lære hinanden at kende på.

• Snakke sammen om, hvor jeres grænser går og spørge hinanden, hvordan I godt kunne tænke jer, at jeres forhold til hinanden var.

• Huske på, at din nye stedmor eller stedfar hverken er din nye mor eller far, og de skal ikke overtage deres rolle, men at du heller ikke er deres nye datter, og derfor skal de acceptere, hvordan dine forældre har opdraget dig.

• Være ærlige over for hinanden, så der ikke opstår nogle misforståelser mellem jer. I skal kunne fortælle hinanden, hvad I føler og hvordan I har det.

Husk at dine forældre sikkert er gået fra hinanden, fordi de ikke kunne sammen. Og helt ærligt, er det så ikke bedre at se din mor eller far sammen med en ny og de er glade, end at de bliver sammen og egentlige er ret ulykkelige?

Her er 14 pinlige ting, som forældre gør: 

14pinligetingforældregør

MegetMere