Mors dag: Sådan overrasker du din mor
Glem ikke, at det på søndag den 11. maj er mors dag! Din søde mor fortjener helt sikkert at blive forkælet lidt ekstra den dag, men hvis du ikke ved, hvordan du skal fejre hende, så læs med her. Vi har nemlig samlet de bedste forslag til, hvordan du overrasker din mor på mors dag!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Mors dag - Læsernes ideer til mors dag
Mors dag: Lav en lækker brunch
Stå tidligt op på mors dag, og forbered en lækker brunch, som hele familien kan nyde sammen. Din mor vil helt sikkert være glad for at kunne sove lidt længere, mens du rumsterer rundt i køkkenet. Husk også, at din mor under ingen omstændigheder må deltage i opvasken efter jeres overdådige brunch! Få lækre opskrifter på brunch lige her.
Mors dag: Tag på shopping
Hvis I bor i en by, hvor nogle af butikkerne har åbent om søndagen, så tag din mor under armen, og gå på shopping! Lad for en gangs skyld din mor vælge, hvilke butikker I skal ind i, og hjælp hende med at vælge noget tøj eller makeup, som vil få hende til at føle sig ekstra smuk!
Tag testen: Mors dag - Hvad skal I lave på jeres mor/datter-dag?
Mors dag: Gør forårsrent
Find gummihandsker, spand og brun sæbe frem fra kosteskabet! En af de bedste gaver, du kan give din mor, er nemlig en ordentlig overhaling af jeres hjem. Hvis du er rigtig sej, så står du tidligt op og vasker gulve, pudser vinduer og tørrer støv af i hele hytten, så hun kan vågne op til et funklende rent hus!
Mors dag: Tag på picnic
Det er så hyggeligt at slappe af i det fri, så hvorfor ikke fejre mors dag med en picnic? Pak en kurv med alle hendes yndlingssnacks, et blødt tæppe og en ordentlig bunke magasiner, og tag en tur på stranden eller i parken. Hvis vejret er dårligt, så flyt picnicen ind i stuen! Din mor vil helt sikkert synes, at det er en vildt sjov idé.
Læs også: Mors dag - Derfor skal du huske at elske dine forældre
Mors dag: Skriv et sødt brev
Du fortæller sikkert ikke din mor, hvor meget hun betyder for dig, nær så tit som hun fortjener. Hvis du vil gøre hende rigtig glad, så skriv et håndskrevet brev til hende, hvor du fortæller hende alle de ting, som du glemmer at sige til hverdag. Vi garanterer, at hun vil gemme brevet for evigt!
Glædelig mors dag til både dig og din mor!