Mit liv

Lær at tage imod kritik

Af Sisse Andersen 20. februar 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Går du helt i baglås, hvis andre er uenige med dig? Få gode råd til at tackle kritik lidt bedre lige her.

Det er aldrig sjovt at blive kritiseret af andre, men du kan faktisk godt gøre noget for at blive bedre til at modtage kritik. Men hvordan, du gør, er lidt afhængig af, hvilken type kritik der er tale om.

En anden mening

Der vil altid være nogen, der har en anden holdning til tingene end dig, og det er helt okay, for hvor kedeligt ville det lige være, hvis alle mente det samme? Hvis andre fortæller dig på en ordentlig måde, at de er uenige med det, du siger, så er der ikke nogen grund til at reagere voldsomt. Du skal selvfølgelig holde fast i din mening, med mindre du rent faktisk synes, de har ret.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Tal pænt på nettet

Konstruktiv kritik

Hvis din lærer giver dig forslag til, hvordan du bliver bedre til engelsk eller din veninde siger, at du en gang imellem kommer til at bestemme lidt for meget over hende, kan det godt være rigtig svært ikke at blive lidt sur. Det kan være fristende at vende kritikken mod dem selv, men træk lige vejret dybt, inden du ryger helt op i det røde felt. Tænk over, om de måske har ret, spørg eventuelt ind til, hvad de mener, og hvordan du kan forbedre det, og glæd dig så over, at du har mennesker i dit liv, som tør være ærlige over for dig.

Læs også: Stop med at bagtale!

Hate

Folk, der skriver, at du er grim, at din musiksmag stinker eller noget endnu værre, skal du bare ignorere, selv om det er svært. Gør dig hård et øjeblik og tænk på, at det er dem, der har et problem. Hvis du bliver udsat for hate igen og igen, er det en god idé at fortælle om det til en voksen, du stoler på, for selv om du godt ved, du ikke skal tage det personligt, er det virkelig hårdt at høre på de grimme kommentarer.

Læs også: Mobning: Får du meget hate?

MestLæste