Helbred & balance

Kom videre efter online-mobning

Af Stine Kærsgaard 30. juni 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du været udsat for mobning på nettet? Sådan her kommer du videre.

Er du blevet mobbet på nettet, og har det gjort, at du slet ikke har lyst til at have en profil mere?

Læs også: Hvorfor mobber man?

Du må aldrig lade dig slå ud af hatere på nettet eller tro, at det er din skyld! Ofte handler det om, at dem der mobber selv er lidt usikre. Måske har de svært ved at snakke med folk i virkeligheden og synes, det er nemmere at skrive dårlige ting om andre for at få det bedre med sig selv.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Pinks seje svar på vægt-hate

En ting er dog sikkert: Mobning gør virkelig ondt – også selv om det er foregået på nettet, og derfor skal det stoppes!

Hvis du har det skidt med, at du er blevet mobbet på nettet, så læs med i galleriet her. Vi hjælper dig videre!

Komvidereefteronline-mobning

For at du kan komme videre, efter at du er blevet mobbet på nettet, er det en forudsætning, at du har konfronteret de mennesker, som har gjort det. Selv om det er grænseoverskridende, og du slet ikke har lyst til at snakke med dem, der har mobbet dig, er det vigtigt at du tager fat i dem. Fortæl dem, hvor ked af det de har gjort dig.
Foto: Shutterstock
Mobning er alvorligt – også online-mobning! Derfor er det vigtigt, at der komme en voksen ind over, som kan gribe ind hvis mobningen skulle opstå igen. Det kan enten være den mor, din far eller din klasselærer.
Foto: Shutterstock
Hvis du skal videre, er det vigtigt, at der ikke ligger ting på nettet, som du er ked af. Sørg for at alle grimme kommentarer, og hvad der ellers måtte ligge, er blevet slettet. Hvis du ikke er sikker på, at alt er blevet slettet, så få en voksen ind over, som kan sidde sammen med mobberne og være sikker på, at alle grimme kommentarer er væk. Husk, at det IKKE er pinligt at bede en voksen om hjælp – ingen mennesker skal leve med, at der ligger så grimme ting om dem på nettet på grund af mobberi.
Foto: Shutterstock
Når man bliver mobbet, kan man nogle gange godt komme til at vende problemerne indad og spørge sig selv: ”Hvad gør jeg galt?” Det skal du ikke gøre, for det er aldrig din skyld. Mobning er en grim og ondsindet handling, og derfor kan det ALDRIG forsvares at mobbe nogle personer! Også selv om man ikke kan lide dem.
Foto: Shutterstock
Husk også, at folk der mobber ofte er superusikre. Måske er de bange for at de ikke selv er gode nok, og derfor finder de styrke ved at nedgøre andre for at få det bedre med sig selv. Øv dig i at prøve at se tingene på den måde, da det vil hjælpe dig til at komme videre.
Foto: Shutterstock
Man kan godt blive rigtig usikker, når man er blevet mobbet. Men det er vigtigt, du prøver at holde fast i, hvem du selv er! Prøv at finde din indre styrke frem, og sig til dig selv, at det er mobberne den er helt gal med – ikke dig!
Foto: Shutterstock
Taylor Swift har skrevet en sang om bare at ryste haternes kommentarer af sig… Så hvis du lige har brug for at blive mindet om, at det er det rene vås, nogle har skrevet om dig på nettet, og at du på ingen måde skal lytte til det, så skru op for Taylor, og tag rådet til dig!
Foto: Shutterstock

MestLæste