Mit liv

Hvem er du - vælg en farve

Af Redaktionen 28. januar 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du KREATIV, spirituel, SJOV, energisk eller måske selvstændig? Vælg den kjole, du SYNES, har den flotteste farve – DET vil fortælle MERE om dig, end du tror…

RØD
Du er kreativ, og du er vild med at være hende, der er allermest populær i din vennekreds. Du er en meget aktiv pige, der sommetider har lidt svært ved at finde ro. Du har en tendens til at skulle bestemme lidt for meget, og i stedet for at bruge tiden på alle andre, så bør du i stedet koncentrere dig om at finde din egen følsomme side. Måske du skulle bruge en hel uge på at slappe af og lade andre om at tage kontrollen? Man ved jo aldrig - måske vil du elske det?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

GRØN
Du er så balanceret og så meget i kontrol, at det nærmest er skræmmende. Du bliver nødt til at leve i nuet, for det er kedeligt og umuligt at planlægge alt. Noget helt andet er, at du er nødt til at være lidt mere ærlig overfor dine venner. Du er en god veninde, men de savner nok at se din følsomme side. Du er så meget i kontrol, at du synes, det er pinligt at åbne for meget op. Det er det ikke - tværtimod. De vil garanteret få endnu mere respekt for dig, hvis du viser dit sande jeg.

ORANGE
Du er så fuld af energi, at du sommetider ikke selv kan styre, hvad du egentlig har gang i. Du skal prøve at lave noget stille og roligt for dig selv en gang om ugen. Men du har svært ved at stresse ned, derfor vil det nok være svært for dig. Din selvtillid har også brug for at skub fremad, så prøv at begive dig ud på en opgave, du normalt ikke ville tage. Det kan være, du skal starte på en ny fritidsaktivitet, som vil gøre, at du vil møde nogle nye mennesker - det kan du nemlig også have brug for.

TURKIS
Du er populær, kreativ og en lille smule skør. Du har en masse gode ideer, og du vil gøre alt for at hjælpe dine venner og veninder. Men du er nødt til at lære at sige nej engang imellem, for ellers ender det med, du bliver udnyttet. Du skal ikke bruge for lang tid på andre - du skal også huske dig selv! Forkæl dig selv! Køb noget lækkert, eller gør noget for dig selv. Måske du skulle prøve yoga eller en gang massage, for så handler det udelukkende om dig. Og din energi skal du i fremtiden bruge mere på dig selv!

GUL
Du er god med ord - og du er god til at stille spørgsmål. Det er fint, for det er jo den bedste måde at lære på. Men du skal være klar over, at det ikke er alt, du behøver at vide. Du har det bedst, når du føler, du kan tale med om alt, men du ville have godt af at bruge din energi på alt muligt andet. Måske du skal starte med at træne eller bare løbe en tur? Det vil helt automatisk få dit hoved og dine tanker væk fra dagligdagens stress. Og så kan du jo altid spørge, om din veninde vil med dig til træning?

BLÅ
Du er sød - gennemført sød. Og så har du en gave, som ingen andre har. Du er nemlig perfekt til at få andre mennesker til at føle sig super godt tilpas. Du er ærlig, men du kan nogle gange godt være en anelse for meget inde i din egen lille verden. Du har det med at distancere dig fra dine veninder en gang imellem, og det er dumt, for så tager de beslutninger for dig. Du skal lære at råbe højt og sige lige præcis, hvad du mener. Du sidder sikkert tit med en klump i halsen, fordi der er noget, du gerne vil ud med. Kan du så komme i gang!

LILLA
Du er noget af en spirituel tøs! Men du er også praktisk og fornuftig. Du går meget op i, at det, du har gang i, er perfekt og fejlfrit. Men du må altså lære at slappe af, for det er ikke alt, der kan blive, som du vil have det. Hvis du bekymrer dig for meget om det, blive du bare skuffet, når du ser resultatet. Du er så meget perfektionist, at du er typen, der fisker efter komplimenter fra dine veninder. Det har du slet ikke brug for! Og du skal vide, at dine veninder har stor respekt for dig!

PINK
Du er cool, venlig og en super veninde! Du har en meget moden attitude, og du er en rigtig god lytter. Dine veninder elsker dig, fordi de ved, de altid kan komme til dig. Men du skal passe på ikke at give for meget af dig selv - for DU har jo også selv brug for gode råd en gang imellem. Du skal tænke på dig selv - også selvom din bedste veninde har en tøj-krise. Gå til frisøren, køb den top, du så gerne vil have og gør dig lækker til skolens fest! Og bare rolig - veninderne skal nok komme til dig alligevel!

SORT
Du er ikke "det-hele-handler-om-mig-typen", men du er bestemt heller ikke typen, der falder ind i flokken. Du har en mystik, der fascinerer mange mennesker, men der er måske nogle fyre, der finder den skræmmende. Folk vil vildt gerne lære dig at kende, men du kan også virke som typen, der bare helst vil sidde alene i et hjørne. Derfor er det nok ikke lige nemt for dig at få nye veninder - eller en kæreste. Måske du bør åbne op og vise folk, hvem du også er. Du er så spændende, at andre ikke må gå glip af dig!

MestLæste