Mit liv

Hvad er online-hate?

Af Susie Pedersen 19. maj 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Du er helt sikkert allerede stødt på det i en eller anden udstrækning, for hate på internettet er (desværre) virkelig udbredt. Få et overblik over hate på nettet her!

Vi får rigtig mange henvendelser hver dag fra læsere, som har oplevet hate rundt omkring på nettet, og det er desværre meget få mennesker, der ikke har set, hørt eller været udsat for hate i et eller andet omfang.

Læs også: Drop digitalt drama

Der findes rigtig mange slags hate, men de har alle en ting tilfælles: At det er forkert og skal stoppes. Desværre lader det til, at der fortsat vil komme mere og mere. Rigtig mange mennesker tænker nemlig ikke over det, de skriver, når de sidder beskyttet hjemme bag en skærm. Da alt foregår online, er det blevet meget nemmere at give sin mening til kende, og når man ikke står ansigt til ansigt med nogen, glemmer man tit at tænke over, hvilken konsekvens det, man skriver, har.

Læs også: Sådan tackler stjernerne hate

I galleriet herunder kan du få et overblik over, hvad hate på nettet kan være.

Hateinternettet

Mobning er ikke længere noget, der kun foregår i frikvarteret. Langt det meste foregår på nettet eller sociale medier i dag, hvor man enten kan blive holdt ude, modtage grimme beskeder i indbakken eller blive hængt ud offentligt. Det er fuldstændig lige så alvorligt som mobning, der ikke foregår på skrift.
All Over
Noget af det, der også kan føre til hate, er idoler. Hvis nogen siger noget grimt om ens idol, fristes man hurtigt til at skrive noget endnu grimmere tilbage om personens eget idol. På den måde kan der opstå en situation, hvor der bliver skrevet rigtig mange modbydelige ting – og tit er der mange, der blander sig, fordi de også føler sig ramt. Der er kun godt, at vi alle har forskellige idoler (og meninger), og husk på at respektér dem alle.
All Over
Nogen skriver også virkelige tarvelige kommentarer til andres billeder. Det kan enten være nogen de kender eller helt fremmede menneskers billeder, som de lige støder på og har en mening om. Man glemmer at tænke over, at der rent faktisk er en person bag billedet, som selvfølgelig bliver rigtig såret over de modbydelige kommentarer.
All Over
Det er desværre ikke alle, der kan finde ud af at løse konflikter på en stille og rolig måde. Derfor kan en konflikt hurtigt ende ud i hate – det kan opstå i et kommentarfelt, hvor du har givet din mening til kende, og der så er en anden, der er uenig og ikke kan finde ud af at skrive det på en ordentlig måde. Husk, at alle har ret til deres mening!
All Over
Desværre findes der også mennesker, der kun er på nettet for at hate på andre. De er irriterende for alle og opretter ofte fake profiler, som de skriver fra, da de ikke engang selv kan stå ved det, de skriver. Trolls spreder hate, blander sig i diskussioner, poster spam på offentlige sider, hater i kommentarfelter – egentlig skaber de bare rigtig dårlig stemning alle steder på nettet.
All Over

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs mere om

MestLæste