Identitet

Hjælp! Min kæreste er på ferie

Af Stine Kærsgaard 3. juli 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er din kæreste på ferie, og savner du ham bare helt vildt meget? Læs her, hvad du kan gøre.

Æv, tiden føles bare så laaang, når kæresten er rejst væk på ferie med sin familie. Og måske har han endda begrænset adgang til internettet, så I ikke kan snappe så meget sammen, som I plejer.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ja, det er lidt nederen, men i stedet for at gå at være sur og trist, så prøv at få det bedste ud af det.

Læs også: 10 ting du kan lave, når veninderne er på ferie

I galleriet her kan du få inspiration til, hvad du kan gøre, når du savner din kæreste.

Hjælp!Minkæresteerferie

Først og fremmest skal du huske, at det er sundt at savne. Når man er væk fra hinanden, går det virkelig op for en, hvor meget man holder af sin kæreste – og husk på, hvor skønt gensynet bliver, når han er tilbage.
Foto: Shutterstock
Når nu din kæreste er væk, kan du i stedet se dine veninder meget mere, og det er jo skønt! Planlæg hyggelige venindedage, hvor I laver en masse sjove sommerting sammen. Når I griner og har det sjovt, vil du helt glemme, hvor meget du savner ham … i hvert fald for en stund. Og husk også lige at værdsætte tiden med dine veninder, for du kommer hurtigt til at virke træls, hvis du kun snakker om, at du glæder dig til, din kæreste er hjemme igen.
Foto: Shutterstock
En måde, du kan aflede dit savn, er også at lave nogle dejlige ting som at tage på stranden, hvis vejret er godt. Og så er det bonus, at du lige får en lækker tan, til når kæresten er tilbage. Husk dog at beskytte dig selv i solen, og undgå at ligge i den mellem klokken 12 og 15, hvor den er allerskarpest.
Foto: Shutterstock
Fordyb dig i en god bog, lav en playliste, se en serie, læs Vi Unge, og giv dig selv tid til bare at slappe helt af. Det er godt at øve sig i at nyde sit eget selskab!
Foto: Shutterstock
Musik er seriøst den bedste terapi! Hør derfor nogle sange, som gør dig glad. Eller endnu bedre – se musikvideoerne, og savl lidt over dit celebcrush (det må man altså gerne, når kæresten er væk).
Foto: Shutterstock
Du må gerne være lidt god ved dig selv, når nu din kæreste er rejst væk. Så tag på shoppetur med din BFF eller din mor, og giv dig selv lov til at købe en ting, du bliver glad for.
Foto: Shutterstock
Og husk på, at din kæreste jo kommer tilbage igen … og findes der noget bedre end et dejligt gensynskys? Næppe!
Foto: Shutterstock

MestLæste