Helbred & balance

Frisk på kun 5 minutter

Af Stine Kærsgaard 12. oktober 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Bliver du nogle gange ramt af en enorm træthedsfølelse? Læs her, hvordan du lynhurtigt bliver frisk igen.

Det er ret nederen, når man lige pludselig bliver rigtig træt, men skal noget vigtigt, som gør, at man bliver nødt til at udskyde søvnen.

Læs også: Tips til at stå op om morgenen

Læs her, hvad du kan gøre, hvis du kæmper med træthed i timerne, til festen, når du kommer hjem fra skole og skal i gang med lektierne, eller du skal ud ad døren og til sport.

Friskkun5minutter

Man kan godt blive døsig og træt, hvis man ikke får vand nok i løbet af dagen, for kroppen og dens celler har faktisk brug for meget mere vand, en vi ofte husker at drikke. Så hvis du er træt, så start med at snuppe et stort glas vand.
Foto: Shutterstock
Frisk luft er supergodt, hvis du gerne vil have et skud hurtig energi. I stedet for at sidde og døse endnu mere hen, så rejs dig op og gå ud i den kølige luft. Efter et par minutter vil du allerede føle dig mere frisk.
Foto: Shutterstock
Hvis den friske luft ikke gjorde det for dig, så smut ud på badeværelset og kom noget koldt vand i ansigtet. Det er ikke specielt rart, men virkelig effektivt!
Foto: Shutterstock
Hvis du ligger eller sidder helt stille, når du er træt, så får din krop endnu mere lyst til at sove. Rejs dig derfor op og hop lidt eller dans til dit yndlingsnummer. Du vil straks føle, at du får mere energi af det.
Foto: Shutterstock
Det er en supergod idé at snuppe et stykke frugt og en grovkiks, hvis du er træt. Frugtsukkeret vil få din energi op, men ikke medføre at dit blodsukker falder drastisk, som det ville gøre, hvis du for eksempel spiste slik. Kulhydraterne fra kiksen vil også give dig god energi.
Foto: Shutterstock
Hvis du ofte oplever at blive overvældet af træthed i løbet af dagen, kan det sagtens være fordi, at du ikke får nok søvn i løbet af natten eller fordi, du har for meget at se til. Det er okay at være træt engang imellem, men hvis det sker ofte, så er det et tegn på, at du skal ændre på nogle ting. Omvendt kan fysisk inaktivitet også gøre, at man bliver mere træt og sløv, så hvis du får rigeligt søvn, så prøv dig frem med lidt mere motion og bevægelse i hverdagen.
Foto: Shutterstock

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs mere om

MestLæste