Det sker

Forkæl dine forældre for en dag

Af Stine Kærsgaard 29. april 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er det ikke snart dine forældres tur til at blive forkælet – bare en smule?

Bliver du hentet og bragt, får du vasket dit tøj, bliver der serveret lækker mad hver ENESTE dag, og lægger dine forældre dagligt ører til dine teenage-udbrud? Så er det måske snart deres tur til at blive forkælet… Bare lige lidt i hvert fald.

Læs også: Hold den perfekte veninde-picnic

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Klik dig gennem galleriet herunder, og få inspiration til, hvordan du kan forkæle dine forældre. Hvis du selv har nogle gode bud, så lad os høre om dem i kommentarfeltet.

Forkældineforældreforendag

Hvis det er i weekenden, du beslutter dig for, at dine forældre skal have det lidt ekstra godt, så kan du eventuelt starte dagen med at dække et morgenmadsbord. Du kan skære frugt ud, og servere det på et fad, lave kaffe og måske bage boller selv – hvem elsker ikke at vågne op til duften af nybagte ting!? Få inspiration til lækre boller her, til croissanter her eller müsli her. Du behøver faktisk ikke at købe en hel masse ind. Bare ved at dække op og servere kaffen, viser du dem, at de skal have det lidt ekstra godt – og så føler de sig allerede ret forkælede.
Det er en megarar følelelse at vågne op til musik (frem for telefonens skingre bibibibi-alarm!) – så starter dagen bare rigtig godt! Find noget musik, dine forældre godt kan lide, og lad dem vågne til det.
Dine forældre har sikkert alverdens huslige pligter, de skal ordne i weekenden. Aflast dem ved at tage støvsugeren eller ordne badeværelset – eller begge dele! Hvis du er RIGTIG god, kan du foreslå en huslig pligt, som du fremover vil tage dig af. (Sørg dog for at holde løftet, ellers bliver det altså lidt kikset.)
Noget, der virkelig er skønt for dine forældre, er ro i weekenden. Så ingen brokkerier fra din side eller skænderier imellem dig og dine søskende. Det må vente til forkælelsesdagen er ovre!
Tilbyd (eller insister på) at du er den, der står for aftensmaden. Sig til dine forældre, at de bare kan sætte sig ind i sofaen og slappe af. De vil nyde at have lidt tid sammen og sikkert glæde sig helt vildt til at se, hvad du finder på af mad – du kan få inspiration til lækker aftensmad her.
Når du har serveret den lækre middag, så sørg lige for, at køkkenet bliver ordnet bagefter. Dine kokkeudskejelser skulle nødig give dine forældre endnu mere arbejde med at ordne gryder og vaske komfuret af.
Hvis I godt kan lidt at spille spil og bruge tid sammen, så find et spil frem, som I kan hygge jer med, når I har spist.
Måske har du på fornemmelsen, at dine forældre har allermest brug for tid alene. Foreslå eventuelt, at de kan gå en tur sammen, mens du rydder op i køkkenet, eller giv dem tid til at se en voksenfilm, mens du selv ser en serie på nettet eller hænger ud med dine søskende.

Læs mere om

MestLæste