Mit liv

5 spørgsmål der gør dig til et bedre menneske

Af Cecilie Rosfort-Nees 12. april 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Du gider da godt være en snert mere dejlig, end du allerede er, ik’? Faktisk kræver det ikke meget mere af dig end en håndfuld spørgsmål at blive et bedre menneske.

1. Hvad har du lavet i weekenden?

Husker du at spørge dine klassekammerater, hvad de har lavet i weekenden? Hvis du bare siger "Har du haft en god weekend?", får du måske bare et kort ja tilbage - spørg i stedet ind til, hvad de har lavet.

Tip!
Hvis du spørger nogle andre end dine BFFs, kan du jo være, du lærer nogle af de andre fra din klasse endnu bedre at kende - og at du måske får nogle anderledes idéer til, hvad du selv kan lave næste weekend. Win!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

2. Hvordan mødte du far?

Ved du egentlig, hvor dine forældre mødte hinanden, hvad de havde på af (mærkeligt!) tøj på deres første date, og hvor den foregik? Prøv at spørge lidt ind - dine forældre vil garanteret synes, det er lidt sjovt at fortælle dig deres love story. Du får dermed både spændende inside-viden - og glæder dine gamle. Spørg løs, tøs!

Tip!
Dine bedste- eller oldeforældre vil helt sikkert også elske at fortælle dig om deres kærlighedsliv - eller måske om deres rejser eller barndom. Det er ikke så kedeligt, som du måske frygter.

3. Skal vi lave noget sammen i næste uge?

Hænger du altid ud med de samme? Prøv noget nyt! Der går garanteret én på dit håndboldhold eller i din klub, der virker, som om hun synes, du er pænt cool - foreslå, at I laver noget sammen en dag. Hun bliver glad - og måske får du en ny veninde!

Tip!
Det er altid et hit at tage initiativ til, at hele klassen laver noget hyggeligt sammen en aften. Det kan kun blive hyggeligt, hvis I smutter i bio og på café alle sammen …

Læs også: Sådan gør du din veninde glad

4. Har du brug for hjælp?

Hvad gør du, hvis du ser én, der er faldet på cyklen? - Det er altid god stil at spørge folk, om du kan hjælpe med noget - også selv om du ikke kan førstehjælp, for med din telefon kan du jo hurtigt ringe efter mere hjælp, hvis der er brug for det.

Tip!
Hvis I har mulighed for at komme med idéer til jeres temauger på skolen, så foreslå førstehjælp eller download app'en "Førstehjælp" fra Codan.

5. Vil du give et bidrag til …?

Flere gange om året har du mulighed for at samle penge ind til gode formål som Kræftens Bekæmpelse, Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp - meld dig som indsamler sammen med din veninde, din mor eller måske din søster.

Tip!
Tjek allerede nu op på, hvornår du kan melde dig til de næste indsamlinger.

Læs også: 12 måder at redde verden på

MestLæste