mode

10 musthaves til tasken

Af Stine Kærsgaard 24. april 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Shutterstock, PR
Har du din taske med overalt? Så kan du lige så godt komme de rigtige ting i den!

Åååh, kender du det med at have en helt fyldt taske, men alligevel står du altid lige og mangler et eller andet? Med god taskeorden kan du nemmere overskue dine ting, så derfor er det en rigtig god idé, hvis du rydder lidt op i din taske en gang imellem. På den måde finder du ud af, hvad du ofte bruger, og hvad du sagtens kan undvære. Psst! Husk også lige at smide papir og andet skrald ud, så din taske ikke bliver ulækker indeni.

Læs også: 5 shopping-apps du skal have

Få fif til hvilke ting, der er virkelig gode at have med sig i tasken i galleriet herunder:

10musthavestiltasken

Undgå udtørrede og sprukne læber ved altid at have en læbepomade med dig, som du kan smøre på dine læber i løbet af dagen.
Der er ikke noget værre end at rode desperat rundt i sin taske efter sine nøgler! Ved at putte en stor nøglering i dit nøglebundt, finder du dem hurtigt blandt alt det andet, du har i tasken.
Solbriller er et must, når solen skinner! Find et par, du synes, der er superfede, så du hurtigt kan blive forårs-chick, når solen viser sine stråler.
Elsker du at høre musik? Med et par høretelefoner i tasken kan du altid sætte dem til din telefon og høre din yndlingsmusik i toget, eller hvis du sidder og skal vente på nogen. Lad være med at høre musik i trafikken, da det godt kan være rigtig farligt!
Det er supernederen at opdage, man har gået rundt med birkes eller spinat mellem tænderne hele dagen. Hav lidt tandtråd med dig i tasken, så du lige kan rense bisserne efter frokosten, hvis du har spist noget, som nemt kan sidde fast mellem tænderne!
Har du tendens til at gå helt kold nogle gange? Hav en lille snack (nødder, gulerødder eller et æble) med, som du kan spise, hvis du har akut brug for noget mad eller lidt ekstra energi.
Sorte negle er super ucharmerende! Med neglerenseren kan du hurtigt komme af med de sorte nogle, hvis du synes, de har fået ”trolde-look”.
Særligt når det er varmt, er det en rigtig god idé altid at have noget vand med. Find en flot vandflaske, som du altid har lyst til at bære rundt på.
Det er vigtigt at beskytte sig mod solens stråler. Køb derfor en lille solcreme elle en lille bøtte, som du kan fylde over i fra din store solcreme. På den måde er du altid klar til at sidde og nyde solen uden at risikere at blive forbrændt og få rød næste.
Bruger du makeup, er det altså et musthave at have lidt med dig i en makeup-pung. På den måde undgår du pudder eller udsmattet læbestift på alle dine ting! Et lille spejl er også et must, hvis du lige skal fikse håret eller mascaraen efter cykelturen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs mere om

MestLæste