Identitet

5 råd: Sådan undgår du at føle dig presset til at drikke alkohol

Af Tanja Hartmann 23. juni 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du prøvet at drikke alkohol før? Og har du måske følt dig presset til at gøre det, eller kender du en, der har følt sig presset til at drikke? Sådan skal det i hvert fald IKKE være. Vi giver dig derfor 5 råd til, hvordan du kan sige nej til alkohol, hvis du ikke har lyst til at drikke.

Har du nogensinde følt dig presset til at drikke alkohol? Eller været bange for at føle dig udenfor, hvis du ikke drak til en fest? Du er ikke alene.

Mange unge oplever det, at de ikke at have lyst til at drikke, som et tabu. Faktisk er flere unge bange for at føle sig udenfor, hvis de siger fra. Det viser en undersøgelse fra Alkohol & Samfund.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Derfor er der også mange, der ender med at drikke mod deres vilje. Men sådan bør det bestemt ikke være. Det er vigtigt, at du lytter til dig selv og siger fra, hvis du ikke har lyst til at drikke. Og hey! Så kan man også sagtens have en fed fest, uden at der skal noget indebords.

Vi giver dig her 5 råd til, hvordan du siger fra, hvis og når du ikke har lyst til at drikke:

LÆS OGSÅ: 10 gode grunde til at undgå alkohol

1. Mærk efter indeni

Først og fremmest bør du mærke efter, hvordan du har det med at drikke til fester. Har du det fint med det? Eller føler du det mere som en belastning? Hvis dit svar er sidstnævnte, bør du altid lytte til dig selv. Der kommer nemlig intet godt ud af, at du tvinger den ene drink efter den anden i dig. Det kan ende med at give dig en dårlig oplevelse og ikke mindst slemme tømmermænd dagen efter. Respekter i stedet dine egne grænser og lad vær med at gøre noget, som du ikke har lyst. Husk på, at det er helt okay at sige nej.

2. Fortæl det til dine venner

Vær ærlig over for dine venner om, hvordan du har det med alkohol. Fortæl dem, at du ikke bryder dig om at drikke, og at du i stedet bare gerne vil have lov til at nyde en iskold sodavand. I de fleste tilfælde vil dine venner acceptere dit valg. Hvis de ikke gør det, siger det mere om dine venner end dig, og du bør overveje, om det er nogle personer, du vil have i dit liv. Det er aldrig okay at presse eller tvinge andre til noget, de ikke vil. Når det så er sagt, skal du også selv acceptere, hvis dine venner har lyst til at drikke. Det kan du ikke forbyde dem, da det er deres valg.

3. Vær stærk - buk ikke under for pres

Du vil måske opleve til en fest, at dit crush eller en ven prøver at presse lidt på med nogle shots. Her er det vigtigt, at du står ved din beslutning om ikke at drikke og sige pænt nej tak, hvis du ikke har lyst. Gruppepres er aldrig sjovt - og det hører ingen steder hjemme. Vær også ærlig over for personen om, at det ikke i orden at presse på den måde. Med ærlighed kommer man nemlig længst.

4. Giv den gas og hav det sjovt

Hvem siger, at man kun kan have en sjov fest, når der er alkohol i blodet? Det er slet ikke sandt. Du kan sagtens have den fedeste og mest grineren fest, selvom der ikke er noget alkohol i dit blod. Hvis du føler for det, så gå ud og giv den gas på floor, eller tæv dine venner i en omgang beerpong (med sodavand i dine kopper), og vis alle, at du sagtens kan være med og have en fest, selvom du ikke drikker.

5. Opfordre til mere fest og mindre alkohol

Oplever du, at festerne på din ungdomsuddannelse handler lidt for meget om at være fuld? Så kan du finde inspiration til den gode fest eller den hyggelige fredagsbar med mindre alkohol i Alkohol & Samfunds Gymnasieguide. I guiden giver otte gymnasier deres allerbedste råd til, hvordan man kan skabe en mindeværdig aften uden for meget alkohol. Du kan eventuelt vise guiden til din skolebestyrelse. Så kan det være, at I sammen kan finde nogle gode tiltag til din skole, så der bliver plads til alle.

- Gymnasieguiden skal skabe mere fest og fællesskab på ungdomsuddannelser og mindre alkohol. Det er let at bruge guiden til at skabe den fede fest eller hyggelige fredagscafé, og her kan eleverne helt selv være med til at præge festerne, fortæller Freja Jørgensen, der er sundhedsfaglig konsulent hos Alkohol & Samfund.

I galleriet kan du læse om, hvad alkohol rent faktisk gør ved din krop:

Detgøralkoholveddinkrop

Når man indtager alkohol, bliver hjernefunktionerne dårligere. Det er alt fra balancen til evnen til at tale, gå og sove, der bliver forstyrret.
Allerede efter den første genstand, vil dit syn være nedsat, og det giver problemer med balancen.
Op til 90 procent af alkoholen skal din lever tage sig af, og det tager hårdt på den. Alkohol kan desuden øge risikoen for leverkræft.
Alkohol irriterer din mave og tarme, og derfor en masse luft i maven tit en af konsekvenserne.
Der er lige så meget fedt i alkohol per gram, som der er energi, selv om det ikke engang mætter.
Hvis man drikker for meget, kan man potentielt set komme i livsfare. Husk din grænse og respektere den, så du ikke kommer til skade.
Drenge og piger reagerer forskelligt, når de drikker alkohol. Da piger vejer mindre og har en mindre lever, bliver de mere påvirket end drenge.
Hvis man er ked af det, inden man begynder at drikke, vil man opleve, at den følelse bliver forstærket.
Alkoholen gør dig mere rød og tør i huden, og det fører til en mere uren hud.
Når man drikker alkohol, mister man efter en vis mængde sin selvkontrol, så man pludselig ikke længere kan styre sin egen krop.

Læs mere om

MestLæste