Mit liv

5 råd om mentalt helbred: Sådan rækker du ud efter hjælp

Af Tanja Hartmann 5. maj 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Føler du, at du har lidt svært ved at overskue hverdagen, fordi du har en masse tankemylder? Men ved du ikke, hvad du skal gøre ved det? Der er ingen skam i at søge hjælp, det er nemlig vigtigt at passe på sit mentale helbred. Vi giver dig 5 råd til, hvordan du kan søge hjælp.

Går du rundt og føler dig lidt trist? Og føler du, at du ikke kan få ro i dit hoved? Så er du ikke alene. Mange unge oplever en uro i hverdagen, hvilket går ud over deres mentale helbred.

Derfor er hele maj måned dedikeret som den internationale ’Mental Health Awareness Month’, hvor der er øget fokus på det mentale helbred. Det er nemlig meget vigtigt, at du passer på dig selv og gøre noget ved det, hvis du ikke har det så godt, ellers kan tristheden udvikle sig til angst, depression eller stress.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

En måde, du kan få det bedre på, er ved at søge hjælp hos en psykolog eller terapeut. Det kan måske være lidt svært til at starte med, men du skal vide, at det er helt okay at bede om hjælp, når man har det dårligt.

Vi giver dig 5 råd til, hvordan du rækker ud efter den hjælp, som du har brug for.

LÆS OGSÅ: 3 tips til dig, som vil passe på dit mentale helbred

1. Mærk efter inden i

Først og fremmest er det vigtigt, at du mærker efter. Hvordan har du det egentlig? Hvad er du trist over? Har du 'bare' en dårlig dag? Eller har du været trist over længere tid?

Du skal være særligt opmærksom, hvis tristheden varer over lang tid og begynder at forstyrre din hverdag, så du ikke længere kan koncentrere dig, når du er i skole, på dit fritidsjob eller sammen med vennerne. Det fortæller Samantha Boardman, der er psykolog, til mediet Girls’ Life.

- Vi vågner ikke bare en dag og føler os deprimeret, det sker over en længere periode. Hvis det varer længere end to uger, er det bedst at tale med en terapeut eller psykolog, så det ikke udvikler sig til en depression, fortæller hun.

2. Tal med en af dine nærmeste

Det kan godt føles skræmmende at skulle fortælle andre, at man ikke har det godt, men det er endnu værre er gå rundt med det alene. Derfor er det en god idé, hvis du betror dig til en person, som du stoler på. Det kan være én af dine forældre?

Det kan føles rigtig rart at komme ud med sine tanker, og så kan personen også hjælpe dig med, hvordan du søger hjælp og måske hjælpe dig med at finde ud af, hvilken hjælp, der er bedst for dig.

3. Find en psykolog eller terapeut

Når du skal finde en psykolog eller terapeut, er det altid godt at gå til din læge først. Din læge undersøger, hvad der er grunden til, at du har det skidt. Er det en fysisk ubalance i din krop, som påvirker dine hormoner og derved giver dig en tristhedsfølelse? Eller er det fordi, at du ikke har det godt psykisk? Ud fra undersøgelsen vil din læge vurdere, hvorvidt du skal henvises til en psykolog, eller om det kræver noget helt andet.

Når du får en henvisning, kan du selv finde den psykolog eller terapeut, som du føler passer til dine behov. Det kan du gøre ved at læse på nettet om de forskellige tilbud, der er.

LÆS OGSÅ: Mentalt helbred: Her er de 15 bedste pyskolog-råd

4. Tag til din første samtale

Det kan godt føles lidt akavet, når du skal til din første samtale hos en psykolog eller terapeut. Det kan også være, at det kræver nogle gange for dig, før du kan åbne helt op foran personen. Men jo flere gange du prøver det, jo mere vil du også føle dig tryg ved situationen. Husk på, at personen er der for at hjælpe dig og vil dig kun det bedste.

Du skal være klar på, at personen vil stille en masse personlige spørgsmål til dig for at finde ud af, hvad det er, der gør dig trist. Tag det i dit eget tempo og svar på det, som du føler dig tryg ved i situationen.

Nogle oplever også, at de starter hos en psykolog eller terapeut, som de slet ikke føler sig trygge ved. Her er det helt okay at sige fra og finde en anden, som måske er et bedre match til dine behov.

5. Få det bedste ud af det

Gennem dine samtaler kan din psykolog elle terapeut godt finde på at give dig nogle øvelser, som du skal lave derhjemme. Det kan for eksempel være, at du hver dag skal stille dig foran spejlet og kigge dig selv i øjnene, mens at du siger 3 gode ting om dig selv.

Det er vigtigt, at du tager øvelserne seriøst, da de i det lange løb kan hjælpe dig med at få det bedre.

- Du kan ikke løbe et maraton uden træning. Derfor vil du heller ikke få det bedre, hvis du ikke laver de øvelser, som den psykolog eller terapeut giver dig, fortæller psykologen Samantha Boardman.

Hvis du efter noget tid føler, at de ikke har hjulpet, kan du tale med din psykolog eller terapeut om det, og så kan det være, at personen i stedet finder nogle andre øvelser til dig.

I galleriet herunder kan du læse om 11 seje stjerner, der har talt åbent om deres mentale helbred:

10stjerner,dereråbneomderesangst

Demi LovatoDemi er kendt for at være meget åben omkring sit mentale helbred. Hun har gennem årene været meget igennem, men det er især under corona-pandemien, at hun har mærket meget til sin angst. ”Jeg har til tider følt mig meget isoleret, og min angst og depression er kommet tilbage i bølger.” Heldigvis har Demi fået mange værktøjer til at håndtere sin angst, når den bliver for overvældende. Hun siger, at det vigtigste er, at man ikke er for hård ved sig selv, hvis man har det dårligt.
Foto: @ddlovato
Lizzo Superstjernen Lizzo er meget åben om, hvordan angst har påvirket både hendes karriere og private liv. ”Nogle gange har jeg negative tanker, som får mig til at føle, at jeg er ved at dø. Jeg har lært at trække vejret på en bestemt måde, når det sker.” Hun fortæller også, selvom teknikken hjælper hende, så betyder det ikke, at den hjælper alle andre. Angst er ikke altid ens, og derfor skal det heller ikke altid behandles ens. Det vigtigste er at finde en metode, der virker på en selv.
Foto: @lizzobeeating
Hailey Bieber Hailey har fortalt, hvordan man tit kan føle, at man er nødt til at skjule sin angst for andre. “Når folk spurgte mig, hvordan jeg havde det, svarede jeg altid: ”jeg har det fint.” I virkeligheden græd jeg i mit hotelværelse hver aften.” Hendes råd er, at man taler åbent og ærligt om sit mentale helbred, fordi det kan hjælpe flere med at finde en løsning.
Foto: @haileybieber
Miley Cyrus Miley har været åben om, hvordan hun som barnestjerne oplevede så voldsomme episoder med angst, at hun var nødt til at aflyse koncerter. Til sidst begyndte det også at ramme hendes liv, når hun ikke arbejdede. Hun har fortalt, hvordan hun fik skyldfølelse, når hun ikke kunne nyde de ting, hun følte hun burde nyde. “Når jeg var sammen med mine venner, tænkte jeg, at jeg burde have det sjovt. Men i stedet var jeg i et sort hul, der føles som om, at man aldrig nogensinde kan komme ud af.”
Foto: @mileycyrus
Justin Bieber Justin har siden en meget ung alder været et idol for millioner af mennesker i verden. Selvom han sætter pris på alt det, det har givet ham, så har han også fortalt om, hvor hårdt han er blevet påvirket af det. Stjernen har tidligere været åben om, hvordan han var nødt til at tage en pause fra rampelyset for at få styr på sit mentale helbred igen. Justins manager Scooter Braun har sagt: ”Jeg husker den dag, han sagde, at han ikke ville fortsætte, og det var meget hårdt. Han ville bare væk og føle sig normal. Han havde brug for en pause i et stykke tid.”
Foto: @justinbieber
Lili Reinhart ”Riverdale”-skuespilleren Lili Reinhart har altid været meget åben om, hvordan hun har haft angst, siden hun var barn. "I 8. klasse græd jeg hver morgen. Jeg bildte min mor ind, at jeg var syg. Jeg ville ikke i skole. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for ikke at gå i skole. Jeg hadede det. Det gav mig så meget angst." Selvom hun i dag har fået bedre hjælp til at håndtere det, så er det stadig noget, hun kæmper med. Hun har især under corona-pandemien mærket sin voldsomme angst igen, men nu fokuserer hun på at passe på sig selv for at komme igennem det.
Foto: @lilireinhart
Normani Det tidligere Fifth Harmony-medlem Normani har fortalt om, hvordan hun har mærket meget angst i forbindelse med sin musik. Hun fortæller i et interview, at både hendes egne og andres forventninger til hende kan gøre hende meget nervøs. Hun vil derfor gerne vise sårbarhed i sin musik. ”Sårbarhed er, når jeg taler om, at jeg også får angst. Jeg vil gerne vise mine fans, hvordan det ser ud for mig.”
Foto: @normani
Perrie Edwards Medlemmerne I pigegruppen Little Mix er også kendte for at være åbne om deres forskellige oplevelser med mobning, angst og depression. Perrie fra gruppen har tidligere fortalt, at hun i lang tid havde svært at tale om sin angst, fordi hun ikke kunne forklare det, hun følte, når det skete. Hun har også fortalt, hvordan hendes panikanfald skræmte hende, fordi hun troede, det var et hjerteanfald. ”Det, der hjalp mig mest, var at finde ud af, at jeg ikke er alene.” I dag mærker hun stadig sin angst, men fordi hun valgte at få hjælp, ved hun nu, hvordan hun holder det under kontrol. Hendes bedste råd er, at man taler med andre mennesker om det, man føler – også selvom man tror, at de ikke kan forstå det.
Foto: @perrieedwards
Selena Gomez Selena er en af de stjerner, der har talt åbent om, hvordan angst og depression har haft indflydelse på hendes liv. Hun har tidligere sagt: "Det føltes som om alle mine smerter, angst og frygt skyllede hen over mig som en bølge på én gang. Det var en af de mest skræmmende tider i mit liv." Hendes kamp med angst og depression gjorde, at hun var nødt til at komme i behandling for at få et sundere mentalt helbred. Hun er siden blevet hyldet af McLeans hospital i Massachusetts, fordi hun bruger så meget tid på, at få folk til at forstå, at det er vigtigt at tale om vores mentale helbred for at få en bedre forståelse af og for hinanden.
Foto: @selenagomez
Shawn Mendes Shawn er god til at minde sine fans om, at angst ikke behøver at være en hemmelighed. Sangere, har tidligere fortalt, hvordan han følte sig overvældet af sin angst, fordi han ikke fortalte nogen om det. ”’In My Blood’ handler om min kamp med angst, og hvordan jeg overkom det.” Selvom angsten ikke er gået helt væk, så har det hjulpet Shawn meget at fortælle andre, når han begynder at få det dårligt. Han siger, at han kan bekæmpe det bedre, hvis han fortæller nogen om det, inden det bliver alt for slemt.
Foto: @shawnmendes
Madelaine PetschMadelaine Petsch fra 'Riverdale' har været åben om, hvordan berømmelse var med til at give hende angst. Hun har fået mange hadefulde kommentarer med på sin vej, fordi fans sammenligner hende med Cheryl Blossom i serien.”Jeg blev massivt mobbet online. Folk kaldte mig hele tiden grimme ting for min rolle. Jeg græd mig selv i søvn hver aften," fortæller skuespilleren. Madelaine søgte hjælp hos sine medskuespillere. Især den afdøde Luke Perry gav hende mange gode råd med på vejen. Sidenhen er hun startet i terapi, og det har hjulpet på angsten.
Foto: @madelainepetsch

Læs mere om

MestLæste