10_stjerner_der_er_aabne_om_deres_angst_j_2
Mit liv

12 stjerner, der er åbne om deres angst

Af Josephine Sjelhøj 14. januar 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Angst er noget, der kan ramme alle. Det kan se ud på mange måder, og det er aldrig ens. For at minde alle jer derude om, at I ikke er alene, har vi lavet en liste over 10 stjerner, som har delt deres personlige historier med angst.

Mange flere end man lige tror, går rundt og kæmper med angst. Mange har svært ved at tale om det, fordi det er et emne, der er meget følsomt, og som ikke ser ens ud for alle.

Man skal huske, at selvom alle ikke oplever den samme type angst, så kan det være en stor hjælp at høre andres historier med det.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du selv har angst, så er det en god idé at tale med en om, hvordan du har det. Du bestemmer helt selv, om det er en forældre, veninde, lærer eller måske din læge. Det vigtigste er, at du føler dig tryg.

LÆS OGSÅ: Hvad er angst?

Husk, at det ikke er flovt at spørge om hjælp, hvis man har det svært. Du er ikke alene.

I galleriet herunder kan du se 12 seje stjerner, som er åbne omkring deres kamp med angst.

10stjerner,dereråbneomderesangst

Demi LovatoDemi er kendt for at være meget åben omkring sit mentale helbred. Hun har gennem årene været meget igennem, men det er især under corona-pandemien, at hun har mærket meget til sin angst. ”Jeg har til tider følt mig meget isoleret, og min angst og depression er kommet tilbage i bølger.” Heldigvis har Demi fået mange værktøjer til at håndtere sin angst, når den bliver for overvældende. Hun siger, at det vigtigste er, at man ikke er for hård ved sig selv, hvis man har det dårligt.
Foto: @ddlovato
Lizzo Superstjernen Lizzo er meget åben om, hvordan angst har påvirket både hendes karriere og private liv. ”Nogle gange har jeg negative tanker, som får mig til at føle, at jeg er ved at dø. Jeg har lært at trække vejret på en bestemt måde, når det sker.” Hun fortæller også, selvom teknikken hjælper hende, så betyder det ikke, at den hjælper alle andre. Angst er ikke altid ens, og derfor skal det heller ikke altid behandles ens. Det vigtigste er at finde en metode, der virker på en selv.
Foto: @lizzobeeating
Hailey Bieber Hailey har fortalt, hvordan man tit kan føle, at man er nødt til at skjule sin angst for andre. “Når folk spurgte mig, hvordan jeg havde det, svarede jeg altid: ”jeg har det fint.” I virkeligheden græd jeg i mit hotelværelse hver aften.” Hendes råd er, at man taler åbent og ærligt om sit mentale helbred, fordi det kan hjælpe flere med at finde en løsning.
Foto: @haileybieber
Miley Cyrus Miley har været åben om, hvordan hun som barnestjerne oplevede så voldsomme episoder med angst, at hun var nødt til at aflyse koncerter. Til sidst begyndte det også at ramme hendes liv, når hun ikke arbejdede. Hun har fortalt, hvordan hun fik skyldfølelse, når hun ikke kunne nyde de ting, hun følte hun burde nyde. “Når jeg var sammen med mine venner, tænkte jeg, at jeg burde have det sjovt. Men i stedet var jeg i et sort hul, der føles som om, at man aldrig nogensinde kan komme ud af.”
Foto: @mileycyrus
Justin Bieber Justin har siden en meget ung alder været et idol for millioner af mennesker i verden. Selvom han sætter pris på alt det, det har givet ham, så har han også fortalt om, hvor hårdt han er blevet påvirket af det. Stjernen har tidligere været åben om, hvordan han var nødt til at tage en pause fra rampelyset for at få styr på sit mentale helbred igen. Justins manager Scooter Braun har sagt: ”Jeg husker den dag, han sagde, at han ikke ville fortsætte, og det var meget hårdt. Han ville bare væk og føle sig normal. Han havde brug for en pause i et stykke tid.”
Foto: @justinbieber
Lili Reinhart ”Riverdale”-skuespilleren Lili Reinhart har altid været meget åben om, hvordan hun har haft angst, siden hun var barn. "I 8. klasse græd jeg hver morgen. Jeg bildte min mor ind, at jeg var syg. Jeg ville ikke i skole. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for ikke at gå i skole. Jeg hadede det. Det gav mig så meget angst." Selvom hun i dag har fået bedre hjælp til at håndtere det, så er det stadig noget, hun kæmper med. Hun har især under corona-pandemien mærket sin voldsomme angst igen, men nu fokuserer hun på at passe på sig selv for at komme igennem det.
Foto: @lilireinhart
Normani Det tidligere Fifth Harmony-medlem Normani har fortalt om, hvordan hun har mærket meget angst i forbindelse med sin musik. Hun fortæller i et interview, at både hendes egne og andres forventninger til hende kan gøre hende meget nervøs. Hun vil derfor gerne vise sårbarhed i sin musik. ”Sårbarhed er, når jeg taler om, at jeg også får angst. Jeg vil gerne vise mine fans, hvordan det ser ud for mig.”
Foto: @normani
Perrie Edwards Medlemmerne I pigegruppen Little Mix er også kendte for at være åbne om deres forskellige oplevelser med mobning, angst og depression. Perrie fra gruppen har tidligere fortalt, at hun i lang tid havde svært at tale om sin angst, fordi hun ikke kunne forklare det, hun følte, når det skete. Hun har også fortalt, hvordan hendes panikanfald skræmte hende, fordi hun troede, det var et hjerteanfald. ”Det, der hjalp mig mest, var at finde ud af, at jeg ikke er alene.” I dag mærker hun stadig sin angst, men fordi hun valgte at få hjælp, ved hun nu, hvordan hun holder det under kontrol. Hendes bedste råd er, at man taler med andre mennesker om det, man føler – også selvom man tror, at de ikke kan forstå det.
Foto: @perrieedwards
Selena Gomez Selena er en af de stjerner, der har talt åbent om, hvordan angst og depression har haft indflydelse på hendes liv. Hun har tidligere sagt: "Det føltes som om alle mine smerter, angst og frygt skyllede hen over mig som en bølge på én gang. Det var en af de mest skræmmende tider i mit liv." Hendes kamp med angst og depression gjorde, at hun var nødt til at komme i behandling for at få et sundere mentalt helbred. Hun er siden blevet hyldet af McLeans hospital i Massachusetts, fordi hun bruger så meget tid på, at få folk til at forstå, at det er vigtigt at tale om vores mentale helbred for at få en bedre forståelse af og for hinanden.
Foto: @selenagomez
Shawn Mendes Shawn er god til at minde sine fans om, at angst ikke behøver at være en hemmelighed. Sangere, har tidligere fortalt, hvordan han følte sig overvældet af sin angst, fordi han ikke fortalte nogen om det. ”’In My Blood’ handler om min kamp med angst, og hvordan jeg overkom det.” Selvom angsten ikke er gået helt væk, så har det hjulpet Shawn meget at fortælle andre, når han begynder at få det dårligt. Han siger, at han kan bekæmpe det bedre, hvis han fortæller nogen om det, inden det bliver alt for slemt.
Foto: @shawnmendes
Madelaine PetschMadelaine Petsch fra 'Riverdale' har været åben om, hvordan berømmelse var med til at give hende angst. Hun har fået mange hadefulde kommentarer med på sin vej, fordi fans sammenligner hende med Cheryl Blossom i serien.”Jeg blev massivt mobbet online. Folk kaldte mig hele tiden grimme ting for min rolle. Jeg græd mig selv i søvn hver aften," fortæller skuespilleren. Madelaine søgte hjælp hos sine medskuespillere. Især den afdøde Luke Perry gav hende mange gode råd med på vejen. Sidenhen er hun startet i terapi, og det har hjulpet på angsten.
Foto: @madelainepetsch

MestLæste