Samfund

Vi Unge undersøger: Hvad er “cultural appropriation”?

af Josephine Sjelhøj 16. januar 2023
Foto: YouTube
Hvad har Kim Kardashian, Miley Cyrus og Beyoncé tilfælles? De er alle blevet kritiseret for det, der kaldes “cultural appropriation”. Men hvad betyder det egentlig? Det kan du læse meget mere om lige her.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad er cultural appropriation?

På dansk kalder vi fænomenet for kulturel appropriation eller kulturel tilegnelse/misbrug. Og det er netop det sidste ord, der indkapsler hele debatten meget godt. Hvis man slår begrebet op i Cambridge-ordbogen, kan man nemlig finde denne definition: “Kulturel appropriation er handlingen i at tage eller bruge ting fra en kultur, der ikke er ens egen, især uden at vise, at man forstår eller respekterer denne kultur.”

Det kan være på områder som:

Sprog (slang, talemåder osv.)

Kunst, musik og litteratur

Traditionelt tøj

Selve misbruget består i, at personer, der tager ting fra andre kulturer, ofte forstærker negative stereotyper eller forsøger at udnytte minoritetsgrupper uden at vise respekt for de kulturelle artefakters oprindelse. På den måde kan man sige, at kulturel appropriation er et fænomen, der er ultrakomplekst, og derfor kan det også være svært at forstå alle nuancerne i diskussionen omkring det. For hvor går grænsen, når man bliver inspireret af kulturer, man ikke selv tilhører, og hvornår udnytter man en anden kultur på en skadelig måde?

Appropriation vs. Appreciation

Tit har de ting, som mange anser for trends, en dybere kulturel identitetsbetydning. Og ofte er disse symboler noget, der har givet anledning til skadende stereotyper og diskrimination, og derfor kan det ses som en hån, hvis man bruger dem som et fashion-statement – også selv om det måske ikke er intentionen. Et eksempel er det, mange kalder for “Coachella-fashion”, hvor flere kendisser – herunder Vanessa Hudgens og Selena Gomez – er blevet set med en smykkebesat bindi i panden. For er det en direkte kulturel appropriation? Eller er det blot inspiration?
Organisationen Hindu American Foundation har udtalt følgende:

– Hvis du tager til Coachella med en smykkebesat bindi i panden kombineret med en dyb viden om den religiøse og kulturelle betydning bag smykket, så bare “flaunt it”! Men hvis du ikke kender symbolikken eller er ligeglad med at lære om den, er der ingen grund til, at du skal bære en bindi.

Grænsen mellem misbrug og inspiration kan derfor siges at ligge i den forståelse, der er bag ved brugen af kulturelle artefakter, der ikke tilhører en selv. For tager du det bare på, fordi det er en trend? Eller har du undersøgt, hvordan brugen af disse symboler i deres oprindelse kultur har haft en stor betydning for identitet? Der er nemlig forskel på at misbruge noget og at sætte pris på det. Kritikere af kulturel appropriation hævder, at fænomenet ikke burde eksistere, fordi det beriger vores alle sammens kulturer at låne fra hinanden. Det gør det, ifølge dem, fordi man lærer at sætte pris på forskelligheder.

Et kostume, man kan tage af

Det, der ofte bliver highlightet, er, at kulturel appropriation er en form for kostume, man kan tage af, når man ikke længere har gavn af det. Lidt ligesom når man klæder sig ud til fastelavn. Man oplever de positive ting, der er forbundet med kulturen, men man er også privilegeret nok til ikke at mærke den diskrimination, racisme og had, personer inden for kulturen oplever.

Især Kardashian/Jenner-familien har fået hård kritik for at udnytte andre kulturer. Her er det ikke kun hår og tøj, der bliver peget på, men også selve kropsdele, såsom læber og hudfarve, som er blevet ændret. Flere på sociale medier har fokuseret på, hvordan familien har brugt afroamerikansk kultur som en trend, men ikke går forrest, når det kommer til antiracisme.

Miley Cyrus er også en af de kendisser, der er blevet kaldt ud for at udnytte hip hop-kultur i sin rebelske “Bangerz”-æra i 2013. Hun blev i mainstream medier kaldt for en “kulturgrib” – særligt på grund af det sprog, hun brugte, den lyd, musikken havde, og hendes udseende, der blandt andet inkluderede dreadlocks. Kritikken lød på, at Miley udnyttede negative stereotyper for at tjene penge, men vendte ryggen til kulturen igen, da hun ikke havde brug for den længere.

Hun har sidenhen fortalt, at kritikken var helt på sin plads, fordi det er et privilegium for hende at kunne hoppe ind og ud af en kultur, uden at opleve den diskrimination der er forbundet med den.

Foto: Mark Ralston/AFP/Ritzau Scanpix, Matt Baron/Shutterstock/Ritzau Scanpix, Black Dog Films/Backgrid/Ritzau Scanpix, Kristin Callahan/Shutterstock/Ritzau Scanpix, Instagram, Nipi/Backgrid/Ritzau Scanpix

MegetMere