amanda gorman har en ny bog på gaden
Samfund

Amanda Gorman tog verden med storm - nu udgiver hun sin første bog

Af Camille Fallesen 6. april 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hun tog verden med storm, da hun som den yngste nogensinde læste sit digt op til præsidentsindsættelsen tilbage i januar. Nu er Amanda Gorman aktuel med sin første bog.

Amanda Gorman er med sine 23 år allerede en anerkendt amerikansk digter. Hun fik sit store gennembrud, da hun reciterede sit digt ’The Hill We Climb’ ved indvielsen af Joe Biden den 20. januar 2021.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Digtet skrev hun i ugerne efter det stormfulde amerikanske præsidentvalg med flere referencer til angrebet på Kongressen i Washington, D.C. den 6. januar 2021.

Amanda Gorman skrev digtet for at forene en splittet amerikansk nation ved at skabe håb og kræve samarbejde.

’The Hill We Climb’ er efterfølgende gået over i historien, fordi det med sit klare budskab viste verden, at ord kan samle og løfte os og kaste perspektiv, når vi har brug for det.

Læs også: Amanda Gorman: Bliv klogere på den unge digter

Nu er Amanda Gormans første bog på gaden. Bogen bærer den samme titel, som digtet fra præsidentindsættelsen; ’The Hill We Climb’.

’The Hill We Climb’, med den danske titel ’Bjerget vi bestiger – et digt i vores tid’, er et digt om nutidens USA og de udfordringer landet har med ulighed, diskriminiation og fattigdom.

Bogen findes i både en dansk og engelsk version og har forord af Oprah Winfrey.

Bogen kan købes HER

Læs mere om

MestLæste