Musik

Louis Tomlinson udgiver følsom sang som hyldest til sin afdøde mor

Af Selina Sander Jensen 8. marts 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Tidligere One Direction-medlem Louis Tomlinson har netop udgivet den første single fra sit kommende soloalbum. Sangen ”Two of Us” er en hyldest til hans mor Johannah, der gik bort i 2016.

Netop som den dengang 24-årige Louis Tomlinson skulle til at starte sin solokarriere i 2016, mistede han sin mor Johannah, der i lang tid havde kæmpet mod sygdommen leukæmi. Tidligere har Louis været rimelig privat omkring hendes død, men nu har han altså udgivet en sang, der handler om den påvirkning, morens død havde på ham.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I sangen synger Louis direkte til sin mor Johannah, at han savner hende, og at han nu lever sit liv for dem begge to.

Læs også: Sådan tackler du din sorg

Louis fortæller, at det var terapeutisk at skrive sangen, og at han håber, den kan hjælpe andre i samme situation:

”Folk siger, at det at skrive er en del af terapien, og på en måde føler jeg, at jeg har undgået at skrive sangen, fordi jeg vidste, at jeg kun havde én chance til at skrive den helt rigtigt. Jeg vil ikke være alt for sentimental omkring det, men hvis min sang ”Two of Us” kan hjælpe bare én anden, der går igennem det, jeg også gjorde, så ville det gøre mig virkelig glad.”

Den 26. februar delte Louis en video på Instagram for at tease for den nye sang. I videoen ser man Louis skrive ”It’s been a minute since I called you” på et stykke papir. Han har forklaret til Radio 1 Newsbeat, at det var noget, han havde brug for at komme ud med. Louis plejede nemlig altid at ringe til sin mor, som den første, hvis han havde brug for et råd.

Louis har 6 yngre søskende, og da de mistede deres mor, følte Louis, at han pludselig blev ansvarlig for at passe på sine søskende. Det hjalp ham med at håndtere sorgen, men det var hårdt for Louis at spille den nye sang for hans søstre (dem, der er gamle nok til at forstå det), fordi han ikke ville have, at de skulle blive alt for kede af det.

Læs også: Louis Tomlinson afslører: "Larry-shippers ødelagde mit venskab med Harry Styles"

“Two of Us” bliver den eneste sang på Louis’ kommende album, der handler om et mere ’dystert’ emne, men Louis’ intention med sangen er altså, at den måske kan hjælpe andre. Han fortæller, at han vil tænke på sin mor og sine søskende, når han fremover skal optræde med ”Two of Us”:

”Som deres storebror – hvis jeg kan synge de her ord, så vil det forhåbentlig også kunne hjælpe dem” siger Louis til Newsbeat.

Hør sangen her:

Læs mere om

MestLæste