Tessa
Kendte

Vennebog: 18 spørgsmål til Tessa

Af Josephine Sjelhøj, Bonna Haagen Pedersen 10. januar 2024
Foto: Kaspar Wenstrup
Tessa er en kunstner, der ikke har brug for en introduktion – du ved helt sikkert, præcis hvem hun er. Men ved du, hvad der gør hende stolt, eller hvad hendes højeste ønske er? Det får du svarene på her …

Denne artikel blev første gang bragt den 8. juni 2022. Artiklen er opdateret.

Den 26-årige danske rapper Tessa slog for alvor igennem i 2019 med singlerne ”Okay” og ”Ben”. Hun har sidenhen medvirket i dokumentarserien ”Tessas Hævn” og blev udnævnt som årets nye navn ved Danish Music Awards i 2020, mens hun løb af sted med hele tre priser ved The Voice ’20 Radio Awards.

Sidste sommer udgav hun sit længe ventede debutalbum "Tessas Hævn", hvorfra nummeret "Engletårer" landede Tessa og hendes hold en nominering i kategorien "Årets Danske Sangskriver" til Danish Music Awards 2023.

Men hvad forlader hun aldrig sit hjem uden? Og hvad gør hende allermest stolt? Det får du svaret på her.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Navn: Theresa Ann Fallesen.

Mine venner og veninder kalder mig: T.

Alder: 26 år.

Stjernetegn: Jomfru.

Livret: Det plejer at være stuvet hvidkål, men fisk og skaldyr er blevet en ting for mig.

Tre ord, der beskriver mig: Dagdrømmer, hårdtarbejdende, stædig.

Jeg forlader aldrig mit hjem uden: Nøgler, mobil og attitude.

Folk tror ofte, at jeg … men det passer ikke: At jeg er rasende hele tiden. Og det kan jeg da også blive, men langtfra hele tiden.

Jeg bruger for meget tid på: At prøve på at overbevise mig selv om at spise sundere.

Min absolutte yndlingsfilm eller -serie: ”An American Crime" og ”Confessions of a Teenage Drama Queen”.

Jeg vil gerne blive bedre til: At stå tidligt op.

Det gør mig stolt, når: Sjakalinas elsker min musik. Det er højdepunktet. Det er alt.

En god ven for mig er en …: Der er loyal, ærlig, lyttende og grineren.

Verden ville være et bedre sted, hvis …: Grøntsager smagte som kage.

Min bedste vane: Letting the negativity pass me by.

Min dårligste vane: Jeg bliver meget utålmodig, når jeg indspiller. Jeg er jo “one take”-Tessa.

Jeg kan ikke forstå, at jeg … da jeg var yngre: At jeg gik så meget op i, hvad andre sagde og tænkte om mig. Nu står jeg i en situation, hvor ALLE har en holdning og mening om mig, og jeg har aldrig haft det bedre.

Mit højeste ønske er: I stedet for at ønske prøver jeg at planlægge. Men mit svar er helt sikkert: Verdensherredømmet.

MestLæste