Addison Rae og Kourtney
Kendte

Se Kourtney Kardashians vilde fødselsdagsgave til Addison Rae

Af Vera Olivia Lissner Rømer 14. oktober 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: @kourtneykardash
Dejlig chokolade og kager til! Det er vist ikke kun i Danmark, at vi fejrer fødselsdage med kage, for Kourtney Kardashian gav nemlig Addison Rae den vildeste kage på hendes 21-års fødselsdag!

Venskab har ingen alder! Det har den 42-årige tv-personlighed, Kourtney Kardashian, og den 21-årige TikToker, Addison Rae, i hvert fald bevist.

Trods de to verdensstjernes store aldersforskel på 21 år, har de stort set været uadskillelige, siden Addison lavede en TikTok med Mason Disick, som er Kourtneys søn, i marts 2020.

Addison fyldte 21 år den 6. oktober, og udover tusindvis af lykønskninger fra hele internettet, så sendte Kourtney hende altså også en helt særlig (og spiselig) hilsen. Yummy!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tilbage i september havde ’He’s all that’-stjernen sin Met Gala-debut, og hun efterlod de fleste måbende, da hun for første gang trådte ud på Met Gala-løberen iført en rød vintage Tom Ford-kjole for Gucci.

Og nu tænker du måske, hvorfor vi lige havde brug for et flashback til Addisons look? Jo ser du, Kourtneys fødselsdagsgave til Addison var nemlig en stor look-alike-kage, som er inspireret af Addisons Met Gala-look!

Hvilken kombination er seriøst bedre end kager og kjoler? Muuums!

Ved siden af den fine kage havde den 42-årige verdensstjerne vedlagt et lille kort, hvor hun skrev: ”Tillykke med fødselsdagen Addison! Ønsker dig alt det bedste i det næste år. Kram og kys, Kourtney."

Og Kourtneys fødselsdagskage til Addison har faktisk endnu et twist i sig!

Tusindvis af fans var nemlig overbeviste om, at Addisons Met Gala-kjole var præcis den samme kjole, som Kourtney havde på tilbage i december 2019.

Men selvom de to kjoler næsten ser identiske ud, så er de bare fra den samme Gucci-kollektion.

Når det kommer til gardaroben, så har de to veninder vist rimelig ens smag!

Sådan en look-alike-kage må da på ønskelisten. Virkelig cute gave, Kourt!

MestLæste