Kendte

Se det søde billede: Vanessa Hudgens møder Ashley Tisdales baby for første gang

Af Tanja Hartmann 1. juni 2021
De spillede fjender i ’High School Musical’, men i virkeligheden var de bedste venner. Nu er deres bånd blevet endnu tættere med den helt særlige titel ’moster’.

Det er over 13 år siden, at de to ’High School Musical’-stjerner spillede over for hinanden som de to high school-rivaler Gabriella og Sharpay. Det var de dog langt fra i virkeligheden, her blev de nemlig bedste venner, og deres bånd er kun blevet stærkere siden.

Vanessa Hudgens og Ashley Tisdale er supertætte og har ugentligt holdt kontakten i årenes løb. Nu binder en helt særlig titel deres venskab endnu tættere sammen.

Den 23. marts 2021 blev Ashley mor til datteren Jupiter, og her har Vanessa fået æren af at være ’moster’. Desværre har corona gjort det svært for de to stjerner at mødes, så det er først for nyligt, at Vanessa kunne møde sin lille niece for første gang, og det er det sødeste øjeblik!

Du kan se det søde billede, hvor Vanessa holder Jupiter for allerførste gang her:

Til billedet i Insta-storyen giver Ashley udtryk for, hvor glad hun er for, at Jupiter og Vanessa endelig kan møde hinanden.

- Juju og moster Nessa. Bogstaveligt talt åbnede Jupiter sine armene og ville holdes med det samme, da hun mødte Ness. Det varmer mit hjerte, skriver Ashley om øjeblikket.

Vanessa Hudgens var lige så glad som Ashley Tisdale, hun delte nemlig det samme billede i sin story, hvor hun skrev "Jeg smelter over denne engel."

De to BFF’er har nu endnu et minde, som de deler sammen.

Det ser ud til, at det kendte citat fra ’High School Musical’ “Once a Wildcat, always a Wildcat” også gælder i virkeligheden, de to venner holder i hvert fald sammen uanset hvad.

LÆS OGSÅ: Fans er ikke i tvivl: Olivia Rodrigo udgiver snart nyt album, og her er alle beviserne

MegetMere