Kendte

Se billedet: Vanessa Hudgens er ikke til at kende

Kicki Bengtsen 15. december 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Scanpix
Skuespillerinden har delt et billede, hvor hendes ellers normalt helt sorte hår er blevet hvidt som sne.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

"Hvem er hende her overhovedet?"

Sådan skriver Vanessa Hudgens til sit seneste opslag på Instagram.

Et opslag, der er krydret med en selfie af skuespillerinden selv - men hun ser bare ikke ud som normalt.

Den 34-årige stjernes hår er nemlig på billedet kridhvidt i stedet for sort som kul, hvilket det ellers plejer at være.

Og det har fået hendes fans til at gå fuldstændig amok i kommentarfelt.

Her er det strømmet ind med kommentarer fra folk, der er i chok over skuespillerindens look med de dertilhørende afblegede øjenbryn.

Der er især mange, der mener, at Vanessa Hudgens ligner popsangerinden Lady Gaga med sit lyse look.

- Er det her Lady Gagy?, skriver en af hendes knap 48 millioner følgere for eksempel.

- Gaga Hudgens... er det dig?, lyder det fra en anden.

Vanessa Hudgens har ikke delt yderligere informationer omkring det lyse hår, og det er derfor uvist, om skuespillerinden vitterligt har farvet sit hår blond, eller om der er tale om en paryk.

Hun har dog tidligere rocket en blondine-paryk i forbindelse med "The Princess Switch", og derfor spekulerer nogle fans i, om der er en fjerde film på vej i film-sagaen.

Artiklen blev første gang bragt på sh.dk. Dette er en redigeret version.

Læs mere om

MestLæste