Kendte

Se billederne: Timothée Chalamet spottet kysse denne model

Kicki Bengtsen 20. april 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Mega
Filmstjernen så ud til at have noget af en (kærligheds)fest til Coachella i weekenden.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Artiklen blev første gang bragt hos sh.dk.

Når man er 26 år gammel, single og på festival, så er det vist ikke helt usædvanligt, at man flirter løs.

Men når man samtidig er en verdensberømt skuespiller, så kan det godt blive lidt besværligt.

Det må filmstjernen Timothée Chalamet sande efter festivalen Coachella, der løb over staben i weekenden.

Her blev han nemlig spottet i hed omfavnelse med flere forskellige kvinder. Det skriver Page Six.

Senest er der begyndt at florere en video, hvor man angiveligt kan se Timothée Chalamet kysse en endnu unavngiven kvinde.

Videoen, der er gået viralt kommer i kølvandet på, at skuespilleren er blevet kædet sammen med "Victoria Secret"-modellen Sarah Talabi, som han også er blevet set omfavne på festivalen.

Timothée Chalamet har endnu ikke kommenteret historierne om sine eskapader til festivalen.

Men det har Sarah Talabi, som han blev spottet sammen med i begyndelsen af festivalen, hvor de angiveligt skal have både kysset og danset sammen.

Hun bekræfter over for Page Six, at hun er kvinden ved siden af skuespilleren på et billede, der er gået viralt på sociale medier.

Foto: Screenshot af story

Den 22-årige model vil dog hverken be- eller afkræfte, om hun og Timothée Chalamet kyssede.

- Alle spørger mig, om jeg kyssede ham til Coachella, og det er et godt spørgsmål, siger hun og fortsætter:

- Men et endnu bedre spørgsmål ville være at spørge verdens ledere, hvorfor jorden mister 1,2 billioner ton is om året på grund af den globale opvarmning.

Ifølge Page Six er Sarah Talabi og den mystiske kvinde på den virale video ikke de eneste kvinder, som Timothée Chalamet hyggede sig med i weekenden. Skuespilleren skal også være set med modellen Chantel Jeffries og Cindy Wolf.

MestLæste