Kendte

Rupert Grint: Sådan gik det med Ron og Hermione efter ”Harry Potter”

Af Anne-Sophie Uldall Petersen 5. februar 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har shippet parret, siden vi fik den allerførste bog mellem hænderne, og nu skal vi høre på det her!?

Sidste weekend bød på en mini-genforening for flere af ”Harry Potter”-skuespillerne i forlystelsesparken Universal Studios i Orlando, Florida. Her blev de spurgt om, hvordan de mente, det var gået deres karakterer efter seriens afslutning. Rupert Grint, der spillede Ron, havde en rimelig vild idé om, hvad der var sket mellem Ron og Hermione.

- Jeg tror, at Ron er blevet skilt fra Hermione. Jeg tror ikke, at deres forhold havde været så godt.

Læs også: Emma Watson: Det værste ved at være "Harry Potter"-stjerne

Øhm, HVAD? Emma Watson var der ikke for at kunne tale på Hermiones vegne, men Evanna Lynch, der spillede Luna Lovegood, prøvede at lave skilsmissen om til et midlertidigt brud.

- Lad være med at sige, at de blev skilt. Sig, at de er gået fra hinanden. De kan finde sammen igen.

Test dig selv: Hvilket hus på Hogwarts hører du til?

De andre skuespillere følte, at deres karakterer havde haft en mere lysende fremtid. Evanna var sikker på, at Luna fik sit eget dokumentarprogram, hvor hun skulle rejse verden rundt, og Matthew Lewis fortalte, at Neville Longbottom stadig underviser på Hogwarts, og at han var på Rons side i skilsmissen – mest fordi Ron sikkert ville have mest brug for støtte efter bruddet.

Det her stemmer jo overhovedet ikke overens med vores forestillinger. Tror I, at Ron og Hermione levede lykkeligt til deres dages ende?

I galleriet herunder kan du læse facts om "Harry Potter"!

15overraskendefactsom”HarryPotter”

Harry Potters fødselsdag er den 31. juli – den samme dag som forfatteren J.K. Rowling.

Skuespilleren bag spøgelset Myrtle i ”Hemmelighedernes kammer” var 37 år, da hun spillede rollen som den unge studerende.

Skuespillerne blev bedt om at skrive et essay om deres karakter for at komme ind i rollen, og til det skrev Emma Watson 16 sider, mens Daniel Radcliffe kun afleverede en enkelt. Rupert Grint fik aldrig gjort det.

Da Rupert Grint prøvede at få rollen som Ron Weasley, begyndte han sin audition med en hjemmelavet rap: ”Hej, mit navn er Rupert Grint, og jeg håber ikke, I synes, jeg stinker” var de første linjer. Haha!

Tom Felton gik faktisk til audition til rollen som både Ron Weasley og Harry Potter, men måtte altså i stedet ’nøjes’ med rollen som Draco.

The Georgian House Hotel i London har værelser, der ligner dem på Hogwarts. Sejt! 

Den mindst succesfulde ”Harry Potter”-film (”Fangen fra Azkaban”) solgte for 90 millioner dollars mere end den mest succesfulde ”Twillight”-film.

J.K. Rowling har fortalt, at hun fik idéen, mens hun sad i et tog, der var forsinket i fire timer.

David Holmes, der var Daniel Radcliffes stunt double i de første seks film, blev lam fra halsen og ned under et stunt til den syvende film.

Hele universet er meget inspireret af Anden verdenskrig, og Voldemort har J.K. Rowling fundet inspiration til i Adolf Hitler.

Daniel Radcliffe var i mange år afhængig af alkohol og mødte flere gange op på settet med tømmermænd.

J.K. Rowling har fortalt, at hun har fortrudt, at Hermione og Ron endte op sammen.

- Rupert og jeg ser ikke hinanden mere, og vi skriver heller ikke sammen. Jeg ser ham måske en gang hvert halve år ved et tilfælde, og er det kun et venligt ”hej, hvordan går det?”, har Daniel Radcliffe fortalt.

Det var Emma Watsons allerførste audition, da hun forsøgte og få rollen som Hermione, og hun gik faktisk kun til den for sjov.

Evanna Lynch slog 15.000 piger i kampen om at spille Luna ved at skrive et brev til J.K. Rowling om sin kamp med anoreksi. Rowling lovede hende, at hvis hun blev rask, ville hun få rollen.

Læs mere om

MegetMere