Mary-Kate ked af sin barndom
Da de var seks måneder gamle spillede Mary-Kate Olsen og hendes tvillingesøster Ashley Olsen med i hitserien "Hænderne fulde". De blev verdenskendte og fik masser af fans, men Mary-Kate ville hellere have haft en normal barndom. Hun kalder sig selv og sin søster for "optrædende aber" og fraråder alle at blive stjerner i så ung en alder.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- Jeg kigger på gamle billeder af mig selv, og jeg kan overhovedet ikke genkende mig selv… Jeg ville aldrig ønske andre en opvækst som min, siger Mary-Kate til magasinet Marie Claire.
Test: Hvor godt kender du Olsen-tvillingerne?
Hendes hårde barndom var skyld i, at hun fik en spiseforstyrrelse og i 2004 måtte i behandling, fordi hun var blevet alt for tynd. Det lærte hende, at bede om hjælp, når hun har brug for det.
- Jeg tror, at det er meget vigtigt at kunne tale med nogen, når der er noget galt. Jeg lærte i en ung alder, at hvis man ikke taler om tingene, så bliver man skør af det, fortæller stjernen.
I dag er Mary-Kate 24 år og spiller sjældent med i film. I stedet for koncentrerer hun sig om sit arbejde som designer for sit tøjmærke The Row.