Kylie Jenner er gravid igen
Kendte

Kylie Jenner er gravid igen

Af Mariah Leitisstein 23. august 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Mega
Realitystjernen Kylie Jenner venter sit andet barn med Travis Scott

Den populære Instagram-diva og realitystjerne Kylie Jenner venter nemlig sit andet barn. Også denne gang er rapperen Travis Scott farmand. Det skriver flere medier herunder TMZ og E! News.

Vil have syv børn
Kylie Cosmetics-grundlæggeren har også tidligere meldt ud, at hun har store planer om at få en ordentlig bunke børn.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Jeg vil have syv børn i alt, men ikke lige nu. Graviditet er ikke bare en joke. Det er en seriøs ting, og det er hårdt. Det er jeg ikke helt klar til endnu, lød det fra Kylie, da hun var gæst på veninden Stassie Karanikolaous #DoYourPart-live på Instagram.

Kylie Jenner formåede til alles overraskelse at skjule sin første graviditet. Hun delte først nyheden med sine mange fans, da hun havde født datteren.

- Jeg delte så meget af mit liv. Jeg var også meget ung, da jeg blev gravid, og det var bare virkelig meget for mig personligt. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle dele det med offentligheden og høre på alles mening. Jeg tror, det bare var noget, jeg havde brug for at gennemgå alene, forklarede hun efterfølgende til tv-værten Andy Cohen.

Jeg vil have syv børn i alt, men ikke lige nu. Graviditet er ikke bare en joke. Det er en seriøs ting, og det er hårdt. Det er jeg ikke helt klar til endnu.

Torsdag kunne Kylies far, Caitlyn Jenner, afsløre, at hun har endnu et barnebarn på vej. Det sker i en video, der er blevet delt af fans på Facebook.

- Jeg fandt ud af forleden, at jeg har endnu et (barnebarn) på vej, siger Jenner i videoen.

Det viste sig dog, at der var tale om Caitlyns søn Burt Jenner, der venter sit tredje barn med kæresten Valerie Patalo.

Hverken Kylie Jenner eller Travis Scott har endnu bekræftet de glædelige nyheder.

Se, hvordan internettet reagerer på nyheden, lige her:

Læs mere om

MestLæste