Kendte

Justin Bieber bliver sagsøgt igen

Af Marie Søndergaard 4. maj 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvorfor bliver Justin ved med at rende ind i problemer?

Der var ellers lige ved at komme ro på i Justin Biebers liv, når det kommer til skandaler og retssager, men nu er han igen blevet sagsøgt! Denne gang skulle han angiveligt have smadret en telefon, fordi han blev vred, og det er der nu en, der vil hive ham i retten for.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Justin kunne være død

En fyr ved navn Robert Earl Morgan påstår, at han i april forsøgte at filme Justin på en natklub, men det ville sangeren altså ikke finde sig i, så derfor skulle han have taget telefonen ud af hånden på Robert og smadret den mod jorden.

Læs også: Sådan reagerede Justin på Selenas græde-video

Robert kræver at få over en halv million kroner i erstatning, fordi han siger, at telefonen indeholdt billeder fra hans bedstemors 100 års fødselsdag og fra hans mange rejser, og de billeder er uerstattelige.

Justin har ikke kommenteret, at han er blevet sagsøgt, og nu må vi se, om retssagen bliver til noget.

Herunder kan du læse grunde til, at vi elsker Justin!

DerforelskerviJustinBieber

På Valentines Dag 2012 besøgte Justin 6-årige Avalanna Routh, der led af en sjælden kræftsygdom. Han holdt kontakten med hende, og han tog hende med på en tur rundt i New York i juni 2012. Hun var også hans ”One Less Lonely Girl” til en af hans koncerter. Da Avalanna døde senere på året, påvirkede det Justin rigtig meget.
Da en tornado ramte Oklahoma i juli 2013, lagde Justin 200 koncertbilletter i statens hovedstad til side til fans, der gik på de skoler, der blev ødelagt i stormen.
Da Justin hørte om Belieberen Kate O’Neill, der var kommet slemt til skade i et biluheld, holdt han en intimkoncert for hende og hendes familie og venner.
For hver billet der bliver solgt til en Justin Bieber-koncert, donerer Justin en dollar til velgørenhed. Overskuddet fra salget af hans parfumer går også til velgørenhed.
Justin arbejder meget sammen med foreningen Make A Wish, hvor børn med livstruende sygdomme kan få deres højeste ønsker opfyldt. Faktisk var Justin den første sanger, der opfyldte hele 200 ønsker for børn, der gerne ville møde ham! Det er altså ret sejt.
Justin Bieber blev selv mobbet i skolen, og derfor blev han vildt imponeret, da han så en video med australske Casey Heynes. Casey blev en internetberømthed, da hans mobbere filmede deres overfald på ham. Casey havde efter tre års mobning endelig fået nok, og i videoen forsvarer han sig selv ved at løfte sin plageånd. Efter at have set videoen sagde Justin, at Casey var et af hans idoler, og han tog ham endda med på scenen under sin koncert i Melbourne!
Efter den forfærdelige tyfon i Fillippinerne hjalp Justin med at samle over tre millioner dollars ind til ofrene. Udover at spille koncert for ofrene, spiller han også basket og dansede med dem. Nurh!
Da Justin skulle være med i ”Saturday Night Live”, købte han pizzaer til de fans, der ventede på ham i køen. Det er altså ret overskudsagtigt!
Selvom Justin har megatravlt, tager han sig alligevel engang imellem tid til at retweete og svare sine fans på Twitter!

MestLæste