Josephine Højbjerg
Kendte

Josephine Højbjerg: ”Da jeg var yngre, kæmpede jeg ekstremt meget med, at jeg ikke følte jeg passede ind”

af Bonna Pedersen 9. juni 2023
Foto: Søren Jul Lamberth
En svær tid har lært Josephine Højbjerg, at man ikke kan være venner med alle. Alligevel frygtede hun at falde udenfor fællesskabet inden hun rejste til Nepal sammen med fem andre kendte danskere i programmet ”The Journey”. Hun kalder rejsen den vildeste oplevelse.

Er jeg fysisk i stand til at klare det her? Kommer jeg til at have en plads i gruppen?

Det var nogle af de tanker, der fyldte hos skuespiller Josephine Chavarria Højbjerg, inden hun tog afsted på en 15 dages rejse til Nepal sammen med fem andre kendte danskere i Viaplay-programmet ”The Journey – 15 dage i Nepal”.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

En tur, der bød på både vilde dyr og voldsomt terræn, da de seks medvirkende rejste gennem både subtropisk jungle, larmende storbyer og helt op til de sneklædte tinder på Himalaya bjergene.

– Jeg ville gerne opleve at lære nogle mennesker at kende på en så intens måde. Det ville være en udfordring både mentalt og fysisk, og det ville være fedt at prøve. Jeg er vant til at blive udfordret på en anden måde i mit arbejde, men jeg har aldrig prøvet at være på en så intens rejse, fortæller Josephine.

Fælles for de seks deltagende var, at de alle tog afsted med et større formål for deres tur – for Josephine handlede det særligt om at være 100 procent sig selv.

– Mit mål var, at jeg gerne ville åbne mig ordentligt for de andre, jeg rejste med. Nogle gange åbner jeg mig vildt hurtigt for nye mennesker, men jeg kan også være mere tilbageholdende og introvert. Men jeg ved, det er, når jeg tør at åbne mig ordentligt, at jeg føler mig mest tilpas og fri.

De andre rejsende på turen var Christiane Schaumburg-Müller Åxman, 41, Anders Lund Madsen, 59, Søs Egelind, 64, Dulfi Al-Jabouri, 32, og Stig Tøfting, 53. Josephine, der er 20 år og var 19 år under optagelserne, var derfor med længder den yngste i gruppen.

The Journey
Josephine sammen med sine medrejsende.
Foto: Henrik Kloch/Viaplay Group

Inden afrejsen bekymrede hun sig for, om hun ville føle sig udenfor resten af gruppen.

– Det var en stor bekymring for mig, at jeg ville falde udenfor gruppen og jeg ville hade, hvis jeg under hele rejsen skulle føle, at jeg ikke havde min plads i gruppen. Aldersforskellen spillede helt sikkert en rolle, for jeg kan ikke have den samme livserfaring, som en på 30 år eller 50 år.

Josephine er dog fra sit arbejde som skuespiller vant til at omgive sig med mennesker, der er ældre end hende selv, og hendes bekymring blev hurtigt gjort til skamme:

– Alle var mega åbne og havde også et ønske om, at vi skulle komme så godt ud af det med hinanden som muligt. Jeg lærte at hvile i, at jeg ikke kan have den samme livserfaring, og ikke nødvendigvis komme med de samme kloge svar – og det handler ikke om, at jeg er ubegavet, jeg har bare ikke den samme erfaring.

”Jeg skal vise jer”’

Men frygten for at falde udenfor fællesskabet er ikke fremmed for Josephine.

– Da jeg var yngre, kæmpede jeg ekstremt meget med, at jeg ikke følte jeg passede ind. Det var ikke alle elever eller lærere på min folkeskole, der syntes godt om mit arbejde som skuespiller. Jeg oplevede, at de tænkte, at jeg ikke skulle tro, at jeg var noget.

Allerede som otteårig begyndte Josephine at spille skuespil og medvirkede blandt andet i tv-serien Pendlerkids i rollen som Pil. Hun var væk fra skolen i lange perioder, mens hun var på optagelser, der varede flere måneder.

Men jobbet som skuespiller var uvant for hendes klasse, som Josephine oplevede som uforstående overfor hendes arbejde, og hvor hårdt det kunne være. Hun fik indtrykket af, at de forestillede sig, at hun synes, at hun var smartere og bedre end dem – en selvopfattelse Josephine aldrig i sit liv har haft.

Skuespillet var blot en kæmpe del af hendes liv. Det var hendes hobby og hendes arbejde på samme tid.

– Jeg tror grunden til, at jeg er kommet hertil i dag og laver de ting, jeg gør, er fordi, jeg har tænkt, at så skal jeg fandeme vise jer. Det har givet mig blod på tanden til at vise, hvad jeg kan.

Selv om Josephine helst havde været de dårlige oplevelser i folkeskolen foruden, er hun alligevel glad for, at hun har formået at vende det til noget positivt.

– Modstand er godt nogle gange, hvis man kan finde støtte i at håndtere det ordentligt og ikke gå helt ned over det, fortæller hun.

Og så har de ubehagelige oplevelser også lært hende noget om mødet med nye fællesskaber:

– Jeg tror også, det er vigtigt at hvile i, at det ikke er alle mennesker, du kan eller behøver at kunne svinge lige godt med. Og det er okay. Så må man tænke, ”hvis de ikke vil mig det godt, så er det dem, der er noget galt med og ikke mig”.

Hun mener, det er vigtigt, at man ikke lader frygten for at falde udenfor fællesskabet, bremse en i at gøre det, som man har lyst til og drømmer om.

Der er ikke noget facit på at lære hinanden at kende

På en måde, er det også den tilgang hun har taget med på rejsen til Nepal, i tilgangen til gruppen og i mødet med de fysiske udfordringer, som hun bekymrede sig om inden afrejse:

– Jeg var bange for, at jeg ikke ville kunne klare det fysisk. Jeg vidste det ville blive hårdt, men jeg vidste ikke, hvor hårdt. Jeg var bange for, om jeg var gået ind til noget, hvor jeg ville ende med at skulle give op.

Hun fandt dog ud af, at de fælles fysiske udfordringer kun bragte gruppen tættere og lagde grundlaget for at lære hinanden at kende på en, for hende, helt ny måde.

– Man behøver ikke hele tiden at holde en samtale i gang og sikre sig, at der ikke er akavet stilhed. For man lærer lige så meget hinanden at kende ved bare at være i stilheden, siger Josephine, der også fortæller at tavshed var et krav gennem deres rejse ind i junglen.

Hendes mål var at åbne sig ordentligt for de andre i gruppen, hvilket hun synes lykkedes. Hun føler, at hun har lært en masse ting, som også vil gavne hende fremadrettet. Særligt i forhold til, hvordan man lærer nye mennesker at kende:

– Der er mange forskellige måder at gøre det på. Der er ikke et facit i forhold, hvordan du skal være. Det er helt okay, at man ikke kan være lige åben hele tiden, men mere introvert, hvis det er sådan, man har det den dag.

Josephine er stolt af, at hun gennemførte og er glad for, at hun tog med på rejsen på trods af sine bekymringer:

– Jeg har ret meget vilje, når jeg først sætter mig noget i hovedet. Så vil jeg fandeme også gøre det. Den her rejse har været den vildeste oplevelse.

Du kan se de første seks ud af otte afsnit af "The Journey – 15 dage i Nepal" på Viaplay lige nu.

MestLæste