Kendte

Interview: Vi har snakket med Rosa fra "Voice"

Af Katrine Lund 3. februar 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
21-årige Rosa Skotte er en af deltagerne på Lenes hold i Voice - Danmarks Største Stemme, og vi har spurgt hende om fem hurtige spørgsmål!

Konkurrencen i "Voice - Danmarks Største Stemme" spidser til, og Rosa Skotte er stadig med i konkurrencen, og dermed godt på vej til at vinde titlen som hende med Danmarks Største Stemme. Vi har snakket med Rosa, og du kan læse interviewet med hende lige her!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Nyt talentprogram: Voice - Danmarks største stemme

Hvilken sang vil du allerhelst synge i konkurrencen?
- Jeg har en bred musiksmag, og har både yndlingssange indenfor rock, pop og R&B. Beyoncé har altid nogle gode sange i ærmet, og så er jeg også vild med Coldplay, Kashmir og Britney Spears.

Hvem er din yndlingssangerinde?
- Udover Beyoncé og Britney Spears er jeg også vild med Christina Aquilera og Whitney Houston.

Hvem er din største konkurrent i "Voice"?
- Det er svært at sige, da alle ikke er gået videre endnu, og vi kan alle så mange forskellige ting.

Hvad drømmer du om med musikken i fremtiden?
- Jeg drømmer om at blive en anerkendt sangerinde, og at kunne leve af at synge. Jeg vil gerne udgive en masse og ikke kun en cd.

Hvad får du ud af at være med i "Voice"?
- Jeg får vist folk, hvem jeg er, og folk kan høre, hvad jeg har at byde på. Jeg får både positiv og negativ kritik, som man lærer af, og man finder ud af, om folk kan lide det, man laver. Jeg lærer også meget af Lene - hun er god til at give råd.

Læs meget mere om Rosa her!

MestLæste