Kendte

Hemmeligheder om "Twilight"

Af Redaktionen 3. november 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Kom med bag kameraerne og hør sjove og skøre hemmeligheder fra optagelserne på Twilight-settet!

Stjernerne fra "Twilight" kigger tilbage på film-optagelserne, og fortæller Vi Unge hemmeligheder fra film-settet.

Læs også: Robert Pattinson og Kristen Stewarts hemmeligheder

Nikki Reed
"Rosalie"
- Jeg er selv helt vild med historien om indianerne, der forvandler sig til varulve. Der er virkelig nogle så ægte og hjerteskærende scener - og så er de jo møglækre, de varulve!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Jackson Rathbone
"Jasper"
- Da vi skulle indspille den scene, hvor Bella fejrer fødselsdag sammen med vampyrerne, skulle jeg springe over mod hende, og så skulle Rob skubbe mig væk. Jeg skulle lande på en madras, men første gang, vi skulle filme, var madrassen ikke kommet på plads, så jeg landede lige på ryggen. Det gjorde lidt ondt, men det var vist mest min stolthed, der kom til skade.

Christian Serratos
"Angela"

- Hele gruppen af skuespillere er virkelig tætte. Vi gik tit ud og spiste sammen. Jeg prøvede også tit at få folk til at tage med ud og shoppe, men drengene gad ikke.

Læs også: Det vidste du ikke om Kellan Lutz

Michael Welch
"Mike Newton"
- Især Justin Chon og jeg lavede helt vildt meget sjov bag scenen. På et tidspunkt skulle vi indspille en scene på parkeringspladsen foran skolen. Vi stod i baggrunden, og vi blev ved med at skråle sange fra 90'erne. Det var supermorsomt.

Alex Meraz
"Paul"
- Det regnede og var superkoldt, da vi skulle indspille mange af varulvescenerne. Vi måtte jo ikke have trøjer på, så når kameraerne ikke var tændt, stod vi hele tiden i en stor gruppe og krammede hinanden for at holde varmen.

Edi Gathegi
"Laurent"
- Da jeg skulle indspille scener med varulvene, skulle jeg spille over for papfigurer af varulvene, og så ville de senere blive sat ind i scenen ved hjælp af en computer. Det var altså lidt mærkeligt at skulle slås med en flok papfigurer.

Læs også: Kristen Stewart brød sammen under "Twilight"

MestLæste