

Har Ariana Grande og Nathan Sykes slået op?
I sommer var Ariana Grande og Nathan Sykes fra The Wanted den helt store kærlighedshistorie. De to sangere mødte hinanden under indspilningen af et soundtrack til filmen "The Mortal Instruments: City of Bones", og faldt straks for hinanden.
Det var dog ikke kun positive historier, der kom af, at deres forhold blev offentligt, da Ariana Grandes ekskæreste Jai Brooks fra The Janoskians beskyldte hende for at have været ham utro, og det blev til en grim twitter-fight mellem de tre.
Sidst Ariana Grande og Nathan Sykes blev set sammen var til Macy's Thanksgiving-parade, hvor parret så meget forelskede ud, men siden er der opstået rygter om, at parret ikke længere er sammen.
I onsdags var Ariana så til et interview med radiostationen FLZ i Florida, hvor værten Brian Fink spurgte ind til hendes forhold med Nathan Sykes, og her svarede hun ifølge E! News:
- Du er lidt bagud … Vi er virkelig gode venner.
Læs også: Ariana Grande - Jeg var ikke utro
Det er et lidt mærkeligt svar, hvis Ariana Grande og Nathan Sykes stadig er kærester. Man er vel mere end venner så?
Interviewet med radiostationen blev hurtigt fjernet fra deres hjemmeside, og hverken Ariana eller Nathan har kommenteret på rygterne.
Tjek også: Få Ariana Grandes makeup-look
Hvad tror I, er det slut mellem Ariana Grande og Nathan Sykes?
Deslogopi2013











MegetMere


Lily Collins hylder Jonas Vingegaard

Er Kylie Jenner gravid igen?

Ed Sheeran afslører endelig sin datters navn

Kourtney Kardashian deler nye billeder fra brylluppet

Se billedet: Så meget ligner Beyoncé og datteren hinanden

Skuespillerinde raser på Harry Styles og Olivia Wilde over deres affære
