Fyr har fået tatoveret Tove Los kønsorgan
Sangerinden Tove Lo har en fri måde at tale og synge om sex på, og den chokerede allerede, da hun udsendte sit første album. Det andet album "Lady Wood" byder da også på masser af free spirit. Bare kig på coveret, som byder på flere tegnede vaginaer - faktisk er det alle O'erne i sangerindens navn, der er tegnet som det kvindelige kønsorgan.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Vil du have mere girlpower som Tove Lo?
En af Toves mandlige fans, der kalder sig @tawannunes på Instagram, postede i slutningen af sidste uge et foto af en tatovering, som forestiller netop den tegning, der er i O'erne i Toves navn på "Lady Wood".
Tatoveringen sidder på indersiden af fyrens håndled.
Tove har spottet billedet og har endda delt det - noget, som @tawannunes selvfølgelig blev meget beæret over og selv repostede sammen med en masse emojis med hjerteøjne.
Læs også: Sådan var det, da Selena fik sin første tatovering
Tove, som er opvokset i Sverige, har fortalt The Guardian, at hun aldrig har tænkt på sex som noget skamfuldt, men i USA er det anderledes, synes hun:
- Her i USA er folk sådan lidt "Du er en bad girl, er du ikke? Du går imod reglerne." I virkeligheden handler det bare om ikke at føle, at det er forkert. Pludselig kæmper jeg en kamp, som jeg ikke vidste, jeg behøvede kæmpe.
Efter at have nærstuderet O'erne på Tove Los nye album synes vi faktisk også, de er ret fine, og budskabet om, at man skal være stolt af og elske sig selv og sin krop, kunne vi ikke være mere enige i!
3 facts om Tove Lo:
* Hun hedder i virkeligheder Ebba Tove Elsa Nilsson
* Hun er født den 29. oktober 1987
* Hun er født i Djursholm i Sverige
Kilde: Wikipedia
Tjek stjernernes tatoveringer i galleriet nedenfor: