Dua Lipa overrasker med udtalelse til fotoskydning
Kendte

Dua Lipas udtalelse på fotoskydning har fået internettet i kog

Af Julie Sofie Hauritz 14. september 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: @dualipa
Mange af os har den: Vores ”bedste” side, når der skal tages billeder af os. Under en fotoskydning med Dua Lipa viser det sig dog, at vores skønne sanger ikke har en yndlingsside – og internettet er mildest talt i chok over det.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Har du nogensinde tænkt, at den ene side af dit ansigt er pænere end den anden? Så er du ikke den eneste!

Rigtig mange af os har en yndlingsside, som er den, vi også helst vil have vist frem, når der skal tages billeder af os. Derfor er internettet også i chok over at finde ud af, at Dua Lipa ikke har det sådan.

Det sker efter, at en video har ramt internettet. Videoen er blevet optaget under en af Duas fotoskydninger og herefter delt på Instagram.

I videoen bliver den skønne sanger spurgt, hvilken side hun foretrækker at få taget billeder af. Dertil svarer hun: ”Det er lige meget”.

Videoen har fået over 550.000 likes og over 1.000 kommentarer – og de fleste af kommentarerne omhandler, at folk er overraskede over at høre Duas svar på fotografens spørgsmål.

For eksempel har en kommenteret: ”Forestil dig at kunne sige det. Det ville jeg ikke kunne! Men hun er også bare så smuk uanset, hvilken side man ser hende fra”. En anden har kommenteret: ”Jeg kan ikke relatere. Det er venstre side eller ingen side for mig”.

Udover de overraskede kommentarer er der dog også kommentarer, som har fokus på at fortælle, hvor vigtigt det er at huske at elske alle sine sider.

For eksempel har en kommenteret: ”Jeg ville også være ligeglad med, hvilken side det skulle være. Det er vigtigt, man husker at elske alle ens sider – man er smuk uanset hvad!”. En anden har kommenteret: ”Det burde ikke have betydning. Vi ser ud, som vi gør, og derfor bør vi elske os selv – uanset side”.

Som de sidstnævnte kommentarer nævner, er det vigtigt at huske at elske alle sine sider – men derfor er det selvfølgelig helt okay at have en yndlingsside.

Se videoen fra Dua Lipas fotoskydning lige her:

Læs mere om

MestLæste