Kendte

Demi Lovato spottet flette fingre med en helt særlig person

Af Klara Hauberg Hansen 5. juli 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: The Mega Agency
Der er eftersigende opstået sød musik mellem Demi Lovato og en kendt sangerinde. Læs mere om den romantiske nyhed lige her.

Den 28-årige Demi Lovato har brugt de sidste mange måneder på for alvor at sætte ord på sit forhold til seksualitet, pronomer og måden, hvorpå sangeren ser sig selv.

Senest kunne Lovato i maj måned fortælle, at sangeren ser sig selv som non-binær og derfor heller ikke længere ønsker at blive omtalt som hun/hende men i stedet som de/dem.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Nu lader det til, at Lovato også har nyt på kærlighedsfronten. En helt særlig romance er eftersigende blusset op.

Det amerikanske medie PageSix kunne nemlig tilbage i marts måned afsløre, at kilder tæt på Lovato og sangerinden Noah Cyrus fortalte, hvordan de to var blevet tætte efter at have indspillet sangen 'Easy' sammen.

- De er blevet meget tætte og er begyndt at hænge ud sammen, lød det fra insideren.

Siden er forholdet mellem de to vist kun blevet bedre.

For tirsdag i denne uge var de sammen taget til den verdensberømte forlystelsespark Six Flags, og her kunne de, bogstaveligtalt, ikke holde fingrene fra hinanden. De blev nemlig spottet i at flette fingre.

Se billedet her:

Det er kun en uge siden duoen kunne optræde med deres fælles sang for første gang under 'YouTube Pride 2021'-eventet, og Lovato selv delte et billede af de to efter showet.

- Tak til dig Noah Cyrus for at slutte showet sammen med mig. Jeg er så glad for, at vi endelig kunne synge vores sang sammen, skrev de til billedet, hvor de to står side om side med deres mikrofoner i hånden.

Til billedet valgte Cyrus også at takke Lovato:

- Du var helt igennem perfekt, og jeg vil altid se op til dig, lød det blandt andet fra sangerinden.

Se postet lige her:

Læs mere om

MestLæste