Kendte

Demi Lovato er indlagt

Af Line Sølvhøj Jensen 4. november 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Efter bruddet med Joe Jonas var Demi Lovato frisk på at fortsætte deres turné. Men nu må hun give op og er indlagt på et behandlingshjem.

Turnéen med Jonas Brothers var i fuld gang, men for få dage siden meldte Demi Lovato ud, at hun ikke længere var i stand til at optræde sammen med Jonas Brothers på deres turné.

Demi Lovatos repræsentant afslører, at hun har droppet turnéen, fordi hun havde brug for behandling for nogle problemer, hun længe har gået med. Hvad det er for nogle problemer, Demi Lovato har, er endnu ikke kommet frem, men det er hende selv, der har besluttet, at hun har brug for hjælp, og nu er hun indlagt på et behandlingscenter.

Samtidig fortæller hendes repræsentant, at hun er ked af, at hun ikke kan gennemføre turnéen, men at hun håber på hurtigt at kunne være tilbage igen.

Disney skrev samtidig, at de håber det bedste for hende og hendes familie.

Demi Lovato, stjæl stilen, stjernestil, mode, modetips, festtøj

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste