Kendte

Cecilie er med i ”This Is Us”

Af Stine Nielsen 22. august 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
15-årige Cecilie er med i One Direction-filmen ”This Is Us”. Se her, hvordan det føles at være med i en film om sine største idoler!

I går var veninderne Cecilie, Laura og Louise til forpremiere på "This Is Us" - filmen om deres allerstørste idoler One Direction.

Til pigernes store overraskelse, dukkede deres egne ansigter pludselig op på det hvide lærred.

Læs også: Cecilie: Jeg ville gøre alt for at se One Direction

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Jeg fik et mindre blackout, da det skete. Der gik lige et sekund, og så begyndte jeg at tudbrøle. Vi rev i hinanden og skreg, fortæller Cecilie.

Klippet, hvor pigerne er med, er fra en koncert i Londons O2 Arena. Mens bandet svæver hen over publikum, filmer kameraet Cecilie, Laura og Louises ansigter.

Valgt ud blandt 900 timers film

- De havde sagt, de ville filme på nogle bestemte datoer, men ikke den dato hvor vi var til koncert, så vi regnede ikke med, at vi ville komme med, siger Cecilie.

Men pigerne VAR med og kunne sagtens genkende sig selv, og de danske flag, som de er omringet af i klippet.

Tjek galleriet: One Direction til premieren på "This Is Us"

- Det betyder SÅ meget. De har skullet vælge det bedste mellem 900 timers film, og så vælger de lige det. Det er også vildt, at bandet har set det flere gange.

For de Directioners, som ikke er med i filmen, er den dog stadig helt klart værd at se, mener Cecilie.

- Den er rigtig god. Det fungerer godt med 3D, og man føler virkelig, man er der.

one direction, this is us

Veninderne Louise, Cecilie og Laura på deres tur til London, hvor de endte med at blive filmet til en One Direction-koncert.

Skal I se "This Is Us"?

MestLæste