Camila Mendes: ”Hollywood har brug for mere diversitet”
Kendte

Camila Mendes: ”Hollywood har brug for mere diversitet”

Af Josephine Sjelhøj 9. marts 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Camila Mendes fortæller ærligt om, hvorfor diversitet i Hollywood er vigtigt, og hvordan hun føler, at hun er en birolle til sine hvide veninder.

Hollywood har brug for mere diversitet, hvis man spørger ’Riverdale’-skuespilleren Camila Mendes.

I et interview med ’Tamron Hall Show’ fortæller hun åbent om, hvordan det føles, når man som minoritet ikke føler sig repræsenteret i film og tv-serier.

Camila, som er latinamerikaner, fortæller ærligt om, hvordan manglen på repræsentation og diversitet får mange til at føle, at de ikke er gode nok. Lige præcis dén følelse kender hun alt til.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Når jeg tænker tilbage på min barndom, så følte jeg mig altid som en birolle til mine hvide veninder. Jeg tænkte altid: ”Jeg er her kun for at få dig til at se bedre ud,” fortæller skuespilleren, der samtidig siger, at det er noget hun stadig arbejder med.

Noget, der påvirkede hende meget, var manglen på personer i medier, der lignede hende. Hun mener derfor, at der er brug for endnu mere diversitet i Hollywood, så alle kan føle sig repræsenteret.

Det er dog ikke kun vigtigt, at minoriteter får større roller i Hollywood-film – typen af roller har også stor betydning. Camila fortæller, at det er vigtigt, de ikke kun bliver vist i stereotypiske roller, der påvirker dem negativt.

- Det er vigtigt at vise latinx-personer som andet end fattige underdogs. Vi skal også have lov til at spille karakterer, der har succes. Det synes jeg er et stærkt budskab at sende til tv-seere, fortæller skuespilleren i interviewet.

Psst… ”Latinx” er et kønsneutralt begreb, der betyder, at man er af latinamerikansk herkomst.

LÆS OGSÅ: Skaberen af ”Riverdale” afslører stor nyhed

’Riverdale’-stjernen tror, at der er mange andre latinx-personer, som har haft det på samme måde som hende selv, og det er derfor, at positiv repræsentation i medierne er så vigigt. Hun fortæller, at det næsten får hende til at ”græde glædestårer”, hver gang hendes fans takker hende for at være en synlig rollemodel i Hollywood.

I interviewet afslører Camila, at hun arbejder på at få flere latinx-skuespillere til at spille hovedroller i Hollywood-produktioner. På Instagram kan man også se, at skuespilleren er i gang med flere projekter, så mon ikke vi snart kan forvente at se Camila i endnu flere film eller serier?

LÆS OGSÅ: "Riverdale": Finder dette par sammen i sæson 5?

Se klippet, hvor Camila Mendes diskuterer repræsentation i Hollywood her:

MestLæste