Kendte

Camila Cabello afslører årsag til "X Factor"-audition: Ville giftes med 1D-stjerne

Af Josephine Sjelhøj 20. april 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix
I en ny episode af "Carpool Karaoke" fortæller Camila Cabello om den egentlige årsag til, at hun i 2012 gik til "X Factor-audition" – og vi kan slet ikke bebrejde hende.

Camila Cabellos navn kom på alle læber, da hun i 2012 deltog i den amerikanske version af "X Factor" og blev en del af Fifth Harmony.

Nu har hun afsløret det sande årsag til, at hun gik til audition på programmet, der gjorde hende verdensberømt, og vi kan relatere ret meget til det.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Camila fortæller nemlig, at hendes drøm var at møde Harry Styles. Stjernen fortæller i en ny episode af "Carpool Karaoke" med James Corden, at hun faktisk var overbevist om, at de ville blive smaskforelskede i hinanden, når de mødtes.

– Jeg tænkte, at jeg gerne ville til audition, fordi jeg ville giftes med Harry Styles. Det troede jeg virkelig ville ske dengang, afslører hun.

I videoen fortæller Camila også om sin tid i Fifth Harmony. Der har længe været rygter om splid mellem hende og resten af de tidligere medlemmer, fordi hun valgte at forlade gruppen i 2016 efter fire år. Men nu fortæller hun, at hun kan se positivt tilbage på oplevelsen, selvom hun bestemt ikke savner at være i et band.

– Jeg har slet ingen negative følelser omkring den tid, fordi vi var så unge. Jeg er en helt anden person nu, end jeg var dengang, fortæller stjernen.

Se hele videoen her:

MestLæste