

Bella Hadid har i årevis forsøgt at leve med sin "tilstand": "Det har været den mest forvirrende ting"
Ligesom sin mor, den forhenværende "Real Housewives of Beverly Hills"-kendis Yolanda Hadid, har modellen Bella Hadid i mange har kæmpet med Borreliose også kaldet Lymes sygdom.
Nu fortæller den 26-årige model for første gang om den kamp, som hun i årevis har kæmpet med sit helbred og med sygdommen, der har fået fat i både hende og lillebroren Anwar Hadid.
Søndag morgen delte hun et langt opslag med sine 59,3 millioner følgere.
Hadid skriver blandt andet, at hun i årevis har forsøgt at leve med sin "tilstand", og at det i kombination med sit arbejde og med at gøre både sig selv, sin familie og de mennesker, der støtter hende, stolte, har haft en voldsom virkning på hende, som hun "ikke rigtigt kan forklare".
– At være så trist og syg samtidig med at have så mange velsignelser, privilegier, muligheder og kærlighed omkring har været den mest forvirrende ting nogensinde, skriver hun og fortsætter:
– Én ting, jeg gerne vil sige til jer allesammen, er, at jeg er okay, og at I ikke skal bekymre jer, og at jeg ikke for alt i verden ville ændre på noget af det.
– Hvis jeg skulle gennemgå alt det her igen for at nå til det her øjeblik, jeg er i nu med alle jer, endelig rask, så ville jeg gøre det hele igen. Det har gjort mig til den, jeg er i dag.

Gigi Hadids lillesøster sender også en særlig tak til sin 59-årige mor, der har hjulpet hende med at holde styr på sygdommen og behandlingen.
Hvad borreliose?
Borreliose kaldes også Lymes sygdom. Det er en infektion, som forårsages af bakterien Borrelia burgdorferi, og som overføres til mennesker ved flåtbid.
Borreliose kan medføre symptomer fra hud, led, hjerte og centralnervesystemet.
Kilde: Sundhed.dk
Det er ikke mange uger siden, at Bella Hadid også på Instagram kunne afsløre over for sine følgere, at hun ikke har drukket en dråbe alkohol i næsten et år.

"Ved de, at hun er en hvid kvinde?": Kylie Jenner Bratz-dukker får kritik
Denne artikel blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.
Lyt til Vi Unges podcast ’Ægte’, hvor content creator og skuespiller Fredrik Trudslev og sexolog Lene Stavngaard tager dig med på seksualoplysningsrejse og forsøger at give dig svar på alt det, du burde have fået at vide til seksualundervisningen i skolen.
Læs mere om
MestLæste

Søger du kærligheden? Her er 50 bud på scorereplikker

Pinlige historier: Det dobbelte toiletuheld

36 random fun-facts der vil overraske dig

Josephine Højbjerg får hovedrolle i ny dansk dramaserie

Se det søde billede: Her er Emil Jakobsens kæreste
