US singer Lizzo performs on stage on day 4 of the Glastonbury festival in the village of Pilton in Somerset, southwest England, on June 24, 2023. The festival takes place from June 21 to June 26. (Photo by Oli SCARFF / AFP)
Kendte

Lizzo svarer igen efter voldsomme anklager: "De her beskyldninger er utroværdige og uhyrlige"

Af Signe Larsen 7. august 2023
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix
Det kom i sidste uge frem, at den amerikanske sanger Lizzo er blevet sagsøgt af tre tidligere dansere. Nu svarer hun på de voldsomme anklager mod hende.

– De sidste par dage har været utrolig svære og overvældende skuffende. Min arbejdsetik, moral og respektabilitet er der blevet sat spørgsmålstegn ved. Min karakter er blevet kritiseret.

Sådan indleder Lizzo et opslag på sin Instagram-profil, hun har delt torsdag eftermiddag.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

De foregående par dage har den amerikanske sanger været under voldsom beskydning fra tidligere dansere, der har anlagt søgsmål mod Lizzo for blandt andet at have stået i spidsen for et giftigt arbejdsmiljø.

Lizzo er blevet anklaget for at skulle have udskammet og diskrimineret danserne for deres vægt, køn, race og religion.

Det er først torsdag, at Lizzo har brudt tavsheden og kommenteret beskyldningerne.

Hun skriver blandt andet, at hun normalt ikke ville svare på falske beskyldninger, men at de her er for utroværdige og uhyrlige til ikke at blive adresseret:

– Disse sensationelle historier kommer fra tidligere ansatte, som allerede offentligt har indrømmet, at de blev fortalt, at deres opførsel under turné var upassende og uprofessionelle, skriver Lizzo.

I opslaget skriver hun videre, at hun er meget passioneret omkring det, hun laver, og at hun tager sine optrædener meget alvorlige.

Nogle gange er man nødt til at træffe svære beslutninger, siger hun:

– Men det er aldrig min intention at få nogle til at føle sig ukomfortable, eller at de ikke er værdsatte eller en vigtig del af holdet.

Lizzo understreger, at hun ikke vil ses som offer, men at hun også ved, at hun ikke er den skurk, som folk og medier har portrætteret hende som de sidste par dage.

Hun slår samtidig fast, at hun selv ved hvordan det er at blive udskammet for sin krop på daglig basis, og at hun "aldrig ville kritisere eller fyre en medarbejder på grund af deres vægt."

Bag søgsmålet, som blev anlagt tirsdag, står Arianna Davis, Crystal Williams and Noelle Rodriguez, Lizzos tidligere dansere. De påstår blandt andet, at de i februar i år skulle være blevet tvunget af Lizzo til at røre ved nøgendansere på en stripklub i Amsterdam.

Udover Lizzo bliver hendes dansekaptajn Shirley Quigley og hendes produktionsselskab Big Grrrl Big Touring Inc også sagsøgt.

Denne artikel blev første gang udgivet på femina update. Dette er en redigeret version.

Læs mere om

MestLæste