Kendte

Alt du skal vide om Shawn Mendes’ kærlighedsliv

Af Selina Sander Jensen 27. juni 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det kan være svært at forstå, at Shawn Mendes er single… Men bare fordi han ikke har en kæreste, så betyder det vel ikke, at hans kærlighedsliv står helt stille - eller hvad?! Få helt styr på Shawn Mendes’ kærlighedsliv lige her!

Der findes med garanti tusindvis af piger, der uden at tøve ville date Shawn Mendes. Alligevel er han stadig single.

Vi har samlet alt om Shawn Mendes’ kærlighedsliv, så du kan få helt styr på rygterne om ham og Camila Cabello, finde ud af om han er interesseret i at date lige nu og meget mere!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Shawn Mendes og Camila Cabello

Der har i flere år gået rygter om, at Shawn Mendes og Camila Cabello datede hinanden. De har begge to tidligere prøvet at skrue ned for datingrygterne, og Shawn har selv haft udtalt til ugebladet People, at de ikke er romantiske, men bare meget tætte venner.

Efter at de to stjerner for nylig udgav sangen ”Señorita” og en musikvideo dertil (hvor de kommer meget tæt på hinanden), er rygterne om, at de to dater blusset stærkt op igen, og deres fans har givet dem ship-navnet “Shamila”. I går kom det også frem, at Camila Cabello efter sigende har slået op med sin kæreste, Matthew Hussey, og det har sat gang i endnu flere rygter om et potentielt forhold mellem Shawn og Camila!

Læs også: Shawn Mendes' og Camila Cabellos vilde reaktion på kærestespørgsmål

Du kan se musikvideoen til Señorita her:

Vil han date nu, eller dater han allerede?

August sidste år fortalte Shawn til magasinet Variety, at han ikke datede nogen på det tidspunkt. Han forklarede, at det ikke var, fordi han ikke havde tid til at date, eller have en kæreste, men simpelthen bare, fordi han ikke har mødt nogen endnu. Han forklarede også, at han ikke bevidst jagter en kæreste. Det lader altså til, at Shawn Mendes er helt okay med at være single.

I november sidste år fortalte han magasinet Rolling Stone, at én af grundene til, at han er single, er, at han ikke er særlig god til at snakke med piger – og han fortalte også, at bare fordi man ser godt ud, så er det ikke ensbetydende med, at man er god til piger og til at date.

Sidst men ikke mindst har Shawn haft skrevet på Twitter, at han ville fortælle sine fans, hvis han havde en kæreste – så vi må altså gå ud fra, at han stadig er single!

Shawn har ikke noget imod at date en fan!

Shawn fortalte sidste år til avisen UK Sunday Times, at han gerne ville date en fan:

”Selvfølgelig ville jeg date en fan. Hvorfor skulle jeg man ikke ville date en person, som beundrer en? Er det ikke det, par altid siger? ’Hun er min største fan’.”

Shawn forklarede i den forbindelse også, at hvis han datede en fan, så ville vedkommende ret hurtigt finde ud af, at han bare er en helt almindelig fyr.

Læs også: Shawn Mendes alene på Valentine's Day

Den perfekte date!

Selv om Shawn ikke har en kæreste, så har han tidligere fortalt radiostationen Kiss 92.5, hvordan han synes en date skal være:

”Ærligt talt, hold det simpelt. Spis en middag” sagde han til Kiss 92.5 og fortsatte:

”Først ville jeg nok spørge, hvor du gerne ville hen. Hvis jeg ikke får et svar på det, så ved jeg ikke helt… Så ville jeg nok spørge nogle, jeg arbejder med, fordi de kender altid nogle gode spisesteder!”

Hvis Shawn havde en kæreste, ville han også fejre Valentines Day med hende, har han sagt til nyhedsmagasinet Extra. Dog har han aldrig fejret det før.

Hvem har han datet før?

Shawn er rimelig åben omkring dét at være single, men han er IKKE særlig åben, når det kommer til eks’er og tidligere flirts!

Shawn har med sikkerhed tidligere datet Hailey Baldwin (nu Hailey Bieber). Det var før Hailey blev forlovet med Justin Bieber. Shawn og Haileys flirt begyndte i efteråret 2017, hvor de blev spottet sammen i Canada, og i foråret 2018 var de hinandens dates til Met Gala i New York.

Læs også: Se Shawn Mendes kun i undertøj!

Se et billede af Shawn og Hailey fra Met Gala her:

Vis dette opslag på Instagram

@tommyhilfiger #metgala

Et opslag delt af Shawn Mendes (@shawnmendes) den

Hailey og Shawn sagde til alle, at de bare var venner, men Shawn har indrømmet til magasinet Rolling Stones, at de var mere end venner, men at han ikke ville sætte en titel på deres forhold. Kun en måned efter Met Gala blev Hailey forlovet med Justin Bieber, som hun havde datet tidligere.

Tilbage i 2016 blev Shawn sat sammen med skuespilleren Chloë Grace Moretz. Rygterne om at de to datede var dog kun baseret på Tweets, hvor de to stjerner, ifølge fans, flirtede med hinanden!

Der er altså ingen tvivl om, at vi ville sige ja til en date med Shawn, hvis vi fik tilbuddet! Ville du date Shawn Mendes, hvis du fik chancen?

Læs mere om

MestLæste