Film & serier

"The Rain" får en sæson 2

Af Piet Baunø, SE og HØR 31. maj 2018
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Yay! Vi får lov til at se endnu mere 'The Rain', for serien vender tilbage igen næste år.

Så er der godt nyt til fans af den første rent danske Netflix-serie, 'The Rain'. Netflix har nemlig netop annonceret, at der også kommer en sæson 2.

Men vi kommer til at vente lidt, for den kommer først til næste år.

Serien kan bedst beskrives som en postapokalyptisk serie, der handler om kærlighed, jalousi og overlevelse. I premiereafsnittet var civilisationen, som vi kender den, forsvundet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: "Riverdale" sæson 3: Det ved vi om den nye sæson

Seks år efter en brutal virus har udslettet størstedelen af den skandinaviske befolkning, bevæger to danske søskende sig ud af deres sikre bunker – men kun for at opdage, at alle rester af civilisationen er forsvundet.

Snart tilslutter søskendeparret sig en gruppe unge overlevende og begiver sig ud på en farefuld færd på tværs af et øde Skandinavien for at finde ud af, om en ny verden er opstået et andet sted.

Udenfor det civiliserede samfunds sociale regler har hver af de unge medlemmer af gruppen frihed til at være, den de vil.

Læs også: 13 facts om "13 Reasons Why"

Men i deres kamp for overlevelse opdager de, at der selv i en post-apokalyptisk verden er kærlighed, jalousi, og alle de problemer, der er forbundet med overgangen fra barn til voksen, som de troede, de havde efterladt, da civilisationen forsvandt.

I første sæson var rollerne besat af navne som Alba August, Mikkel Boe Følsgaard, Lucas Lynggaard Tønnesen, Lars Simonsen, Iben Hjejle, Angela Bundalovic og Sonny Lindberg. Men hvem der kommer til at spille med i sæson to, vides endnu ikke.

Anden sæson kommer som skrevet i 2019, men præcist hvornår i 2019 vides heller ikke.

Læs mange flere nyheder om kendte hos SE og HØR her.

MestLæste