Film & serier

Kalder alle Friends-fans! Nu kan du købe en julekalender med de 6 venner

Af Line Lei Mohrsen Jensen 9. oktober 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvis du elsker alt, hvad der kan forbindes med 90’erne og er trofast tilhænger af tv-serien, Friends, så er der gode nyheder. Nu kan du nemlig tælle ned til juleaften sammen med de seks venner i en helt eksklusiv julekalender.

Tilbage i 1994 rullede den første sæson af den legendariske tv-serie, Friends, over skærmen, og det var her, vi for første gang mødte de seks venner, Ross, Rachel, Monica, Chandler, Phoebe og Joey.

Men selvom tv-serien efterhånden er lidt gammel, har vi bestemt ikke glemt alle de sjove og prisværdige øjeblikke - for hvem har ikke binge-watchet serien af flere omgange? (... Hvis ikke, så har du helt sikkert noget at indhente i efteråret!)

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvis du - ligesom os - ikke kan få nok af den fantastiske tv-serie, så er der gode nyheder. I løbet af december kan du nemlig genopdage alle de ikoniske øjeblikke med karaktererne, idet forlaget, Insight Edition, netop har annonceret, at der udkommer en officiel Friends-julekalender til de ultimative fans. What’s not to like?

Du kan altså godt glemme alt om den traditionelle chokoladejulekalender, for nu har du chancen for at blive taget tilbage til 90’erne og blive mindet om, hvorfor vi elsker de seks newyorkere, Ross, Rachel, Monica, Chandler, Phoebe og Joey, så højt.

Læs også: Rihanna åbner skole, og du kan blive hendes elev

Julekalenderen rummer intet mindre end 25 Friends-elementer, som kan glæde din december, og indeholder endda en lille ”Holiday Armadillo”-surprise (...hvis altså du husker afsnittet med Ross, som klæder sig ud til Hanukkah).

Friends-julekalenderen lanceres den 27. oktober 2020 og koster ca.180 danske kroner, men du kan allerede nu forudbestille en HER, så du med garanti ved, at du får en skøn december.

Foto: Amazon

Læs mere om

MestLæste