Don't Look Up - Ny film på Netflix
Film & serier

’Don’t look up’: Alt, du skal vide om årets mest stjernespækkede film

Af Julie Sofie Hauritz 29. november 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Netflix
Hvis du tror, at du allerede har set en stjernespækket film, så vent til du ser den nye film ’Don’t Look Up', hvor du blandt andet kan nyde synet af Leonardo DiCaprio, Timothée Chalamet og Ariana Grande. Her er alt, du skal vide om årets mest stjernespækkede film.

Har du nogensinde tænkt på, hvad du ville gøre, hvis du fandt ud af, at jorden snart ville gå under? Hvis ja, er du ikke alene!

Det er i hvert fald det spørgsmål, som Kate Dibiasky (spillet af Jennifer Lawrence) og Dr. Randall Mindy (spillet af Leonardo DiCaprio) bliver konfronteret med i den nye film 'Don't look up'.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I ’Don’t Look Up’ spiller de nemlig rollerne som to astronomi-interesserede, der opdager, at en kæmpemæssig komet har sat sin kurs direkte mod jorden.

I forsøget på at advare resten af menneskeheden om den dødbringende komet, støder de dog på lidt problemer. For hvad gør man egentlig helt præcis for at overbevise resten af verden om, at jordens undergang altså er tættere på, end man tror?

Det kan vi fortælle, at blandt andet Yule (spillet af Timothée Chalamet) og Riley Bina (spillet af Ariana Grande) kan hjælpe med.

Her er alt, du skal vide om den nye, stjernespækkede film ’Don’t Look Up’.

Hvornår udkommer filmen?
’Don’t Look Up’ kan ses i biografen fra fredag d. 10. december 2021, men er man mere til at se film hjemme i sofaen, så vil den nye film også være pakket ind og gemt under juletræet i år. ’Don’t Look Up’ vil nemlig også kunne ses på Netflix fra d. 24. december 2021.

Hvem er med i filmen?
Hold på popcorn og hyggetøj: Rollelisten er nemlig fyldt op til randen med stjerner, som vi slet ikke kan få nok af at se skinne! I filmen kan du se:

  • Leonardo DiCaprio som Dr. Randall Mindy
  • Jennifer Lawrence som Kate Dibiasky
  • Cate Blanchett som Brie Evantee
  • Meryl Streep som President Janie Orlean
  • Rob Morgan som Dr. Clayton "Teddy" Oglethorpe
  • Jonah Hill som Jason Orlean
  • Mark Rylance som Peter Isherwell
  • Tyler Perry som Jack Bremmer
  • Timothée Chalamet som Yule
  • Ron Perlman som Colonel Drask
  • Ariana Grande som Riley Bina
  • Scott Mescudi (aka Kid Cudi) som DJ Chello
  • Himesh Patel som Phillip
  • Melanie Lynskey som June Mindy
  • Michael Chiklis som Dan Pawketty
  • Tomer Sisley som Adul Grelio

Hvad handler filmen om?
Filmen tager udgangspunkt i en astronomistuderende, Kate Dibiasky (spillet af Jennifer Lawrence), og hendes professor, Dr. Randall Mindy (spillet af Leonardo DiCaprio), der gør en vild opdagelse. De opdager nemlig, at en komet kredser rundt i solsystemet. Problemet er bare, at den har direkte kurs mod jorden. Og et andet problem? Ja, det er, at alle andre er ligeglade (Åh nej!).

I forsøget på at overbevise menneskeheden om den kæmpemæssige planetdræber begiver Kate og Randall sig ud på en presseturné, hvor de blandt andet får hjælp fra Dr. Oglethorpe (spillet af Rob Morgan), der tager dem hele vejen forbi den ligeglade præsident Orlean (spillet af Meryl Streep) og hendes stabschef, Jason (spillet af Jonah Hill) til ’The Daily Rip’ – et amerikansk morgenprogram med Brie (spillet af Cate Blanchett) og Jack (spillet af Tyler Perry) som værter.

Med kun seks måneder til at kometen rammer, viser det sig for Kate og Randall, at det faktisk er enormt hårdt at fange menneskehedens opmærksomhed - og så endda før det er for sent. Derfor begiver Kate og Randall sig ud på et stort eventyr, som viser sig at være meget mere udfordrende end først troet.

Et smugkig
Netflix udgav en trailer til ’Don’t Look Up’ d. 16. november, og i traileren ser vi særligt til Kate og Randalls mission om at advare verden om kometen, der er på vej til at ødelægge jorden – og samtidig også de frustrationer, de oplever, fordi ingen tror på dem.

For eksempel ser vi, hvordan Kate og Randall besøger den amerikanske præsident og hendes stabschef, der foreslår, at de alle ”tager det med ro og ser, hvad der sker”.

Se traileren til ’Don’t Look Up’ lige her:

MestLæste