Denne film giver indblik i en tid, hvor unge piger blev sendt på anstalt, fordi de var "vilde"

Nazistisk racehygiejne? Ej, dét har vi ikke haft i Danmark. Det var noget, tyskerne baksede med. Og så alligevel.

For i 1930’erne levede også herhjemme en tankegang om nødvendigheden i at fremtidssikre den danske befolkning.

Det kunne blandt andet være ved at sterilisere (red. gøre en person ude af stand til at blive gravid) den del af befolkningen, hvis gener, man ikke lige synes skulle føres videre.

I instruktør Malou Reymanns anden spillefilm, "Ustyrlig", oplever vi konsekvenserne af dette.

Er Maren åndssvag?

Vi møder i filmen den 17-årige Maren, der lever et liv fyldt med dans, druk og ja herrebekendtskaber hed det vist dengang.

Hun vil ikke være hjemme hos moren og de mange søskende, og hun kommer for det meste for sent på arbejde.

Naboerne klager, chefen fyrer, og Marens mor får sagt en bemærkning til børneværnet om, at hun har ’svært ved at styre Maren’.

Det sender Maren til en samtale hos en overlæge. Han stiller hende nogle meget simple spørgsmål a la “tæl ned fra 20-1“. Maren synes, det er helt tåbeligt og nægter at svare.

Dén attitude giver hende diagnosen ’let åndssvag’ og er nok til at sende hende på den Kellerske anstalt (red. anstalt for udviklingshæmmede) på Sprogø.

Uden slutdato, uden frihed og med udsigt til en sterilisering (red. gøre en person ude af stand til at blive gravid) med venlig hilsen fra den danske stat.

En ung Sofie Gråbøl

"Ustyrlig" sætter spot på en vigtig og underfortalt periode i dansk historie, og den gør det med en stor kærlighed til kvinderne på anstalten.

Hovedrollen Maren spilles overbevisende af Emilie Kroyer Koppel.

Og jeg ved godt, det følgende er det tarveligste at sige til en ung skuespillerinde. Men altså … wow, hun ligner en ung Sofie Gråbøl!

På filmens andre vigtige positioner finder vi Jessica Dinnage som den allerede trynede unge kvinde, Sørine, og forstanderinden på stedet, der spilles af Lene Maria Christensen.

Fortællinger om ’de andre’

Instruktøren Malou Reymann er ikke fremmed for fortællinger om dem, der ikke passer ind i samfundsnormen.

I sin spillefilmsdebut "En helt almindelig familie" fortalte hun, inspireret af sin egen barndom, om en far, der inderst inde var en mor.

"En helt almindelig familie" blev set fra datterens synspunkt og var et kærligt blik på konsekvenserne for en omvæltning i familien.

I "Ustyrlig" følger Reymann udbryderne. Dem, der lider og visner på normernes smalle sti, men som måske bare skal have plads og ekstra tid til at finde deres egen vej og plads i samfundet.

En frihed, man i hvert fald i 30’erne ikke ville give de unge.

Tangenter til birollerne

"Ustyrlig" viser samfundets kvindehad og de ramte kvinders desperate kamp for frihed.

Efterhånden, som filmen skrider frem, træder Sørine-figuren op og deler hovedrollen med Maren.

Og det er da også netop hos Sørine, vi ser filmens eneste udviklingsbue. Hun går fra passivt at have underlagt sig anstaltens regelsæt til aktivt at træde i karakter og spille de voksnes spil.

Omkring de unge kvinder på anstalten er dels Lene Maria Christensens forstander, Anders Heinrichsens kyniske overlæge og den bløde, følsomme landbrugsleder, spillet af Danica Curcic.

Det er dem – de voksne – der i filmen kommer til at repræsentere Danmark og blikket på ’de moralsk fordærvede’.

Her mangler der måske nogle flere tangenter til de tre figurer, for deres handlinger bliver en smule konstaterende for seeren.

Lad tankerne flyde

Der sker et tempotab i filmens anden akt, som nok er en intentionel, naturlig følge af de unge kvinders manglende livsgnist, men det smitter af på seeren.

Det bliver tungt og gentagende.

Til gengæld giver det rum og lejlighed til at lade tankerne flyde til dagens Danmark.

For nok steriliserer (red. gøre en person ude af stand til at blive gravid) vi ikke længere unge, vilde piger, men talrige eksempler viser til stadighed, at vi har svært ved at acceptere dem, der ikke passer ind i samfundets normer og rammer.

Om det er på de sociale medier, rundt om middagsbordet eller i folketingssalen, så lægger vi stadig et psykisk og socialt pres på dem, der falder uden for normen.

Vi undertrykker stadig, når vi burde løfte og støtte.

Ulykkelig Idyl

Trods tempotab og manglende udfoldelse hos bifigurerne, er "Ustyrlig" en stærk film.

Det gør indtryk at se pigernes ulykke sat midt i det smukke danske landidyl.

Så smukt og grumt på samme tid, og det bliver også stemningen, man sidder tilbage med.

Vi har det så godt, men der er stadig masser at tage fat på. Ustyrlig er med til at understrege det.

Det er sundt med fiktioner, som tør pille ved vores ejegode selvforståelse. Det vokser både vi og filmmediet af.

Artiklen blev først bragt hos Vi elsker streaming. Dette er en redigeret version.