Ny sæson af ’Outer Banks’ har fået en premieredato: Se traileren her
Film & serier

Denne dato har 'Outer Banks' premiere

Af Josephine Sjelhøj 15. juli 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Sæt kryds i kalenderen! Sæson 2 af ’Outer Banks’ har fået en premieredato, og de elskede karakterer er igen klar til at tage godt imod os. Se traileren til den nye sæson af ’Outer Banks’ lige her.

Er du også helt vild med den populære Netflix-serie ’Outer Banks’? Så kan du godt begynde at glæde dig.

Det er nemlig lige blevet offentliggjort, at sæson 2 af ’Outer Banks’ snart får premiere, og det betyder, at vi får et gensyn med Sarah, John B, JJ, Kiara og Pope.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Netflix har netop afsløret, at hitserien får premiere d. 30. juli, og det betyder, at du kan bingewatche hele sæson 2 i slutningen af din sommerferie. Fedt!

Den første sæson sluttede på højdepunktet, hvor vennegruppen ’The Pouges’ fandt en legendarisk skat, som både skaffede dem farlige fjender og satte dem på kanten af loven.

LÆS OGSÅ: Test: Hvor godt kender du ’The Kissing Booth’-filmene?

I traileren for den nye sæson ser vi JJ, Kiara og Pope sørge over JB og Sarah, fordi de tror, at deres to venner er døde, efter den dramatiske afslutning i sæson 1.

Heldigvis var udfaldet ikke lige så tragisk, som de havde frygtet, og de to venner nåede at flygte.

I sæson 2 kommer vi derfor til at se JB og Sarah på flugt efter deres nærdødsoplevelse. De er nu havnet på Bahamas, og står endnu engang overfor udfordringer, de er nødt til at se i øjnene.

LÆS OGSÅ: Rygter: Disse to ’Riverdale’-stjerner er muligvis blevet kærester igen

Skaberne bag serien lover også, at vi får endnu mere drama, mystik og eventyr at se i North Carolinas smukke omgivelser.

- Vi har skruet op for alt, fans elskede ved sæson 1 – flere mysterier, mere romantik og højere indsatser. Det er et actionfyldt eventyr, og disse billeder giver et indblik i det næste kapitel til vores ’Pogues’. Alt, vi kan sige lige nu, er, at du skal gøre dig klar – det bliver en vild tur, fortæller Jonas Pate, Josh Pate og Shannon Burke i en pressemeddelelse, hvor de samtidig teaser med billeder fra den kommende sæson. Dem kan du se her.

Se den første trailer til sæson 2 af ’Outer Banks’ lige her:

Netflix har netop offentliggjort endnu en trailer af anden sæson af 'Outer Banks', hvor man får et ekstra smugkig ind i de udfodringer og nye eventyre, som vennerne står over for. Vi kan love jer for, at der er skruet op for spændningen! Se med her:

MestLæste